Hvis alt går vel, så er der kun 5 uger tilbage til Claus er færdig med hans kursus, og klar bag rettet. Jeg er stadig spændt på om vi kan få det til at fungere, og om han kan affinde sig med det. Der er stor forskel på døde grise og dumme svin… Nej det var ikke pænt ;-D.. Han er meget opsat på at komme ud at køre, og havde hans første køretime i en Mercedes med automat gier i går. Det gik over alt forventning, selv om han var lidt bekymret, da han aldrig havde prøvet det før. Jeg havde ellers prøvet at berolige ham med, at det er som at køre radiobil hvor der også kun er to pedaler. At nogen så mener at de også skal køre som om, efter at de har bestået - er en anden historie. Vi er begge indstillet på, at hvis vi ikke kan få det til at fungere, så finder han noget andet, og jeg må finde mig en anden chauffør. Det skal ikke få lov til at slå skår i vores ægteskab.

Det er min fars fødselsdag i dag. Meget overraskende kommer han ikke ud og spiser, og får hans sædvanlige varme kakao. Han har lånt bilen og kører sammen med hans veninde en tur over grænsen her i eftermiddag, og så ud og spise på restaurant i aften. Jo jo han kan skam stadig ;-D
Nej jeg er glad for at de har det rart sammen, og under ham det virkelig. Tænker af og til på ” påhænget ” og er taknemlig for at han slap af med hende. Hun ringer af og til, men han formår at holde hende fra døren. Heldigvis….. Nu hvor hun er på afstand har jeg virkelig ondt af hende, selv om jeg godt ved at hendes ” tilstand ” er selvforskyldt. Der er mange skæbner rundt omkring.

Det ser ud til at NU SKER DER ENDELIG NOGET mht. André. Familierådgiveren har taget sagen i egen hånd, og finder sagen forløb fuldstændig uacceptabel. Hun var nede på gården i går og tale med André. Fortalte ham, at med dommen så SKULLE HAN BLIVE til en anden løsning var på plads. Samtidig præsenterede hun ham for et andet sted, end det som de hidtil havde arbejdet med. Hun manglede ” kun ” den tilsynsførende fra amtets accept. Efter at være tilbage til kontoret ringede hun til mig. Der lå en mail til hende fra den tilsynsførende, som havde godkendt stedet. Jubii - tror jeg nok . Der falder ikke en sten fra mit hjerte før vi har accepteret stedet og han er flyttet og faldet til. Familierådgiveren har tilkendegivet, at VI SKAL op og se stedet i næste uge, og uanset hvad hun har i sin kalender, så rydder hun det til fordel for André.

Jeg har været på nettet og fundet følgende oplysninger om stedet :

Vi arbejder med kognitiv miljøterapi: Kognitiv miljø terapi er en aktiv, struktureret, problemorienteret, psykoedukationnel og dynamisk form for behandling, hvor den kognitive model anvendes i behandlingsmiljøet med beboerne med den hensigt at udvikle alternativer til beboernes dysfunktionelle reaktionsmønstre og at udvikle nye færdigheder.

Vi benytter kognitiv miljø terapi behandlingsmetode for at vores beboere kan arbejde med at ændre deres adfærd, tanker og følelser under deres ophold på stedet. De skal lære at identificere problemer og kritiske situationer, finde brugbare løsninger, samt sætte nogle realistiske mål for deres liv og opnå en positiv selvforståelse.
……………………………………………………………………………..

Det lyder spændene, men nu må vi se. Det vigtigste er at han får det godt, og så er jeg realt ligeglad med hvad deres ”terapi ” kaldes. Min største bekymring ligger fortsat i afstanden, som er 145 km. længere væk end der hvor han bor nu. Godt nok er Danmark et lille land, men kan virke uoverskuelig stor med et sind som hans. Specielt hvis han er inde i en dårlig periode. Jeg vil ikke male fanden på væggen, og er åben over det nye sted. Afstanden SKAL VÆRE den mindste forhindring, og det må han også lære.

Selv om jeg er inde i en periode hvor der ikke skal meget til at vippe mig af pinden, så tror jeg at det er godt at jeg har mit arbejde til at holde mig oven vande. Og så selvfølgelig også min mand, som giver mig hans uforbenholdende støtte og kærlighed.