Forleden, da jeg endnu engang ikke kunne sove, tikkede der nogle sms-er ind på min tlf ved halv-totiden om natten. Jeg havde telefonen på lydløs, så jeg opdagede det først, da der var gået en tre kvarters tid. "Forstyrrer jeg? " - "Har du lyst til at snakke ?" - "Du må svare."

Det var UG, som havde holdt sin 27-års fødselsdag, og nu havde kontaktet mig, lidt træt og halvfuld, men sød og kærlig, da jeg omsider så beskederne og smsede og ringede tilbage. Vi har ikke set hinanden de seneste fem måneder, det har været min skyld. Jeg har været lidt i flyverskjul, boet et lortested og ikke rigtig følt mig klar.

UG har sms-et mig mange gange, og en nat stod han tålmodigt og kastede små sten op på mit førstesalsvindue i tre kvarter, før jeg åbnede vinduet og sagde, - nej, du kan ikke komme op, jeg har det ikke godt, jeg skal nok ringe. Det fik jeg så ikke lige gjort. Følte mig gammel, tyk, deprimeret og alt andet end attraktiv. Skammede mig vel nok over mig selv.

Men endelig fik jeg brudt den onde cirkel og ringet tilbage. Det var dejligt tale sammen igen. At høre det går ham godt. Han har fået et nyt og bedre sted at bo og er startet på en uddannelse.

"Er du klar over, det er din fjerde fødslesdag, vi kender hinanden? " spurgte jeg ham. Vi mødte hinanden i kommunens akutboliger, et rigtig skodsted, for lidt over tre år siden. Første gang jeg rigtig lagde mærke til ham, var på hans 24-års fødselsdag. Han holdt den i køkkenet, lige udenfor mit værelse, og alle blev meget fulde.

Kort tid efter begyndte vi på en hektisk affære, han flyttede,men kom stadig ned og besøgte mig næsten hver dag. Men selvfølgelig var det umuligt. Jeg lavede en dobbelt-Alexandra, kvinde i 40-erne, ung og sprød elsker i
20-erne. Jeg var meget forelsket, men heldigvis kom jeg til fornuft i løbet af nogle måneder. Han fik så også en kæreste!

Siden har vi været sammen til og fra, nogle gange med måneder uden kontakt, men efterhånden også som gode venner.

Nu skal vi ses i næste uge. Jeg skal besøge ham det nye sted, hvor han bor med en sine jævnaldrende venner.
Og snart, når jeg selv er flyttet d. 1.12 kan han også besøge mig igen. Jeg glæder mig.

Vi bliver aldrig kærester UG og jeg, dertil er der alt for stor aldersforskel og forskelle i øvrigt, men hvor er det dog dejligt at kende ham.

Najz