i dag har det været skidt, synes jeg kæmper mine kampe for at komme oven på igen efter en dårlig periode på 3 måneder. i dag har jeg været ude og gå en lang tur og det fik klaret tankerne og man tænker mere klart, men angsten er der og det som om den har fuldt mig de sidste, ja hele mit liv, det ville ingen ende tage, den klister til mig. men det er nok en del af mig og jeg skal lære at acceptere den og blive gode venner med den.

jeg var i zoo med min niece i tirsdag og det var den bedste oplevelse længe, jeg nød det virkeligt.

dejligt at tænke på.

kh gismoine