Jeg er mørbanket!

Fuldkommen!

Der er blevet flyttet de sidste ting (mirakuløst huskede jeg også at tømme fryseren!) og malet. Jeg har selv stået for at slæbe det sidste læs ind fra bilen. Herunder en reol (tung som bare pokker) og retur til bilen et stk hundebur. Sidstnævnte er en djævelsk opfindelse at slæbe på. Skærer i hænderne, glat og vådt pga. regn og har dimensioner så jeg sikkert vågner i morgen med solide blå mærker på skinnebenene. Av!

Men slæbes, det skulle det!

Manden har hjulpet mig hele dagen, og havde lovet lige at tage ved når jeg skulle have det sidste ind, jeg skulle bare kalde når han skulle komme op fra arbejdshi'et i kælderen. Hørte regnen, hoppede i tøjet, smuttede i kælderen for at melde regn, og blev mødt af et mildest talt muggent blik. Uhadada!
Og så var det at jeg bestemte mig for, at gu' ville jeg da ej vente på ham! For man er vel hverken hjælpeløs eller en slapsvans! Ud i regnvejret og så igang. Jeg var ved at hænge jakken på knagen, da han kom op.

Han gloede noget på bjerget i stuen, der netop var blevet lidt større. Spurgte mig om jeg selv havde slæbt? Tja.. Jah, der var jo ingen til at hjælpe? Fik lige en krammer for at være sej, og prøvede hemmeligt ikke at ømme mig over arme og ryg da han krammede til.. Men rart var det da, og han forsvandt ned i sin kælder igen..

Så nu sidder jeg her, på værelset, hundene snorker i sengen og fra kælderen kommer computerspilslyde.

Jeg havde en krise i morges og i de seneste par dage. Hussagen involverer nu en skrivelse fra en advokat og et tidligere nævnt besøg hos LLO. Det har mildest talt punkteret hans gode humør, og det skræmmer mig helt enormt, specielt efter scenen i Netto (igen henvisning til sidste dagbog), hvor han blev helt ked af det.

Jeg føler mig ikke rustet til situationen, og den er svær for mig at håndtere, for jeg kan mærke at jeg ikke er færdig med at være forelsket i ham. Han gør mig glad, så det er hårdt når der kun er dårligt humør tanket på spanden.
Tænkte forleden at jeg ville lave lidt tankeadspredelse, så hoppede i et outfit jeg ved at han godt kan lide og vimsede ned til ham i kælderen. Det duede overhovedet ikke. Sad lidt hos ham, blev aet lidt på numsen og fik en fornemmelse af at være i vejen. S-K-O-D!

Nøej jeg følte mig uattraktiv og det sidder stadig i maven kan jeg mærke. Må have luftet det for ham, når jeg føler at jeg kan snakke om det uden at tage en hulker i samme åndedrag.

Jeg vågnede i morges med kæmpe panik på, og lå og stor-snøftede i en times tid før jeg kunne tage mig tilstrækkeligt sammen til at foreslå morgenmad og en ellers tidlig start på dagen.
Hvorfor har han brug for mig?
-han kunne have lige så meget gavn af en robot der ordner huset, maden og vasketøjet for ham?

Det kørte voldsomt rundt i mit hoved, og i krystalkuglen havde jeg allerede set forholdet kuldsejle et par timer inde i formiddagen. Gik i bad og hulkede videre. Snøftede lydløst mens jeg gloede på hundenes leg udenfor. Fik ekstra meget kærlighed da de kom ind fra haven igen, jeg tror de kan mærke sådan nogle følelser.

..Men da han så først kom op, var der jo masser af opmærksomhed. Vi kørte hjem til mig og fik malet. Bum. Blev instrueret i tricks. Bum. Blev holdt da jeg skulle balanceres yderst på køkkenbordet for at nå op bag et rør og male. Bum. Fik nusset numse da han synes han ville blive ståede og støtte mens jeg malede resten der skulle nås fra køkkenbordet. Bum. Vi gik arm i arm og grinede hele vejen hen til pizza-place og tilbage igen da vi blev sultne.

..tanken forsvinder bare ikke helt. Kun han kan svare på hvorfor han er sammen med mig, og det har garanti-garanteret ikke en dyt med det huslige at gøre (selvom det sikkert alligevel tæller lidt, for så slipper han, og kan arbejde i stedet)..

..og det med at være attraktiv og småfræk for ham, det må jeg have luftet.. Han driller med mavedellen - men kun fordi hans dunk er mindst lige så slem, hvis da ikke værre.. Enten skal jeg prøve igen, eller også må jeg tage tyren ved hornene og spørge hvor hornyness'en er blevet af..

..omvendt - sidst var en fesen omgang, måske han har lidt præstationspres krydret med hus-stress? Jeg er sikker på at der enten er mange eller en god grund til at der ikke er så meget krydderi i stangen for tiden..

..jeg ville hade at det var på grund af mig.. Tvivler virkelig, men brænder for at få det løst..

Nøej jeg er smadret i min krop! Og armene især efter megatung reol og superuhandyt hundebur.

Må lige spekulerer lidt mere..