Torsdag.
Bestemte for at ringe til Teak.
Ville melde fra på weekenden.
Det endte med et skænderi til at starte med.
Det var ikke Roomie der havde sagt at jeg ikke skulle være i huset, men ham selv. Fordi han ikke kunne klare dramaet mellem os.
En ked og hysterisk pige plus en hysterisk Roomie, magtede han ikke.
Blev skuffet.
Vi fik talt. Længe. Om følelser. Han meldte ud at han på den ene side gerne vil inddrage mig i hele sit liv, huskøb og hele balladen, men på den anden side følte han ikke noget. Han savner mig ikke. Han ville ønske han gjorde, for rationelt set, og når han tænkte over hvad han gerne ville have, jamen så er jeg perfekt.
At det er gået galt for ham, mente han også var hans egen fejl. Noget var gået for stærkt. Uden at han kunne sætte finger på hvad. Han følte at han var en stor mislykkelse. Hjemmesiden han arbejder på, skulle have været færdig for længst. Min bil der endte med at koste en formue. Projektet med Roomien der heller ikke kører optimalt. En økonomi der først for nylig er holdt op med at sejle fuldkommen.
Jeg fortalte ham hvad jeg følte. At han er noget af det bedste jeg har mødt.
Han følte sig presset til at være sammen med mig i weekenden. Jeg lovede ham lynhurtigt, at det skulle han sagtens komme til at slippe for. Spurgte om det var ok at jeg kom over for at snakke med ham, og lovede at tage hjem igen bagefter.
Ingen indsigelser overhovedet.
Så jeg tog afsted.
Havde et par lange gode snakke med kloge folk på vejen.
Jeg elsker sgu den mand, og min mission var at fortælle ham det!
Hjulpet godt på vej af gode råd og oprigtig tro på det, fik jeg lavet en liste med de ting jeg følte jeg ville sige. Udover forhåbentlig at få ham til at tale også.
Ankom til en våd forstad. Ringede og meldte min ankomst, han svarede at han netop havde sat sig for at arbejde, men at døren var åben så jeg kunne bare komme.
Gik den lille tur. Ind af døren. Hundene bød mig hjerteligt velkommen. Gik ned i kælderen, og vinkede et hej til ham fra døråbningen. Han kiggede op, nikkede og Så futtede jeg op i hans seng, og gav mig til at vente på at han fik fri.
Der var en under distance mellem os. Som blev brudt stille og roligt. Ingen kram eller kys. Bare snak og latter. Gjorde intet for at mase på, opsøgte ikke kropslig kontakt med ham, af nogen art.
Han tog kontakt til sin mor, hvor vi tog ud.
Han tog min hånd, da vi gik ned med hundene for at lade dem tisse af til natten. Nød det stille.
Oppe igen, gik vi i seng.
Fik fortalt ham om listen, og fik taget hul på det.
At jeg var glad for snakken. At jeg ikke var kommet for at presse ham, men at jeg sagtens kunne tage tilbage. At han er det bedste jeg nogensinde har mødt, og at jeg vil gøre alt for at få kunne beholde ham, også hvis det betyder at se ham langt mindre.
"Det lyder som om du har tænkt dig rigtig godt om. Men hvad nu hvis det ikke er det jeg har behov for, at se dig mindre?"
Blev lidt glad, han mente at det var mit svigtende humør der havde ødelagt det for ham, og det faktum at han ikke føler at han kan give noget tilbage. Bekræftelser føltes falske for ham, når de ikke var ægte.
Jeg fik sagt, at jeg godt forstod ham.
Han fik selv bragt arbejdet på banen.
"Jeg aner ikke engang selv hvad der foregår i mit eget hoved"
Jeg tror snakken endte der.
Med dagens første kram. Og et kys. Og to kys. Og en lang omfavnelse. Plus lidt frækhed.
Han grinte velbehaget bagefter, og lagde sig helt tæt ind til mig, i ske.
der faldt vi i søvn. Ham først. Mig noget tid senere.
Forvirret men lykkelig over stadig at være hos ham. Min plan havde været at tage hjem, men lige inden vi faldt i søvn påpegede han at jeg ikke kunne tage nogen steder, eftersom han holdt mig fast.
Dagen i dag forløb med startvanskeligheder. Vi slækkede døren til hans mors lejlighed bag os da vi gik - og selvfølgelig kunne hunhunden ikke holde sig, og endte med at tisse i opgangen. Teak blev gal.
Holdt mig i baggrunden indtil det var stilnet af.
Vi gik en lang tur med hundene, den ene fandt en kold lille fugl, som vi tog med os.
Vi mødte x'en næsten omme ved bilen. Hundene legede lidt. Vi fulgtes tilbage. Hun spurgte om jeg ville med til fest lørdag. Hvilet til at starte med havde været hovedårsag til at jeg alligevel ville melde pas på weekenden.
Jeg tror Teak har overtalt mig til at tage med.
Humøret har været fint hele dagen, kun afbrudt af en absurd streng gang kvalme, som har sat en prop i appetitten.
Var med ham på arbejde, hvor jeg tror jeg gjorde godt. Hjalp med at tage produktbilleder til hans hjemmeside, og fik sparket ham gennem hele listen, i stedet for at stoppe halvvejs. Han var taknemmelig bagefter.
Fik dagens første krammer, og under oprydningen et kys på halsen.
Vi gik tur med hundene, der faldt et par ekstra kys af.
X'en ringede og havde stress over nogle lamper og et par højtalere hun skal låne til festen, så der skal vi ud i aften, når han er færdig i kælderen.
Jeg har taget initiativet til en enkelt krammer i dag, lige inden han gik i kælderen, og halløjsa hvor der blev krammet tilbage..
Ganske, ganske rart.
Er spændt på hvor vi ender i nat..
I morgen gælder det resten af listen, og arbejde på min bil..
Er helt sikkert optimist:-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.