Der er sket noget, så jeg smiler, er tåget i hovedet og er helt smadret i kroppen af mangel på søvn. "Jeg er blevet ramt af en epidemi" - eller er under optakten til det tror jeg. Har hørt, at de før beskrevne symptomer, plus kun at kunne tænke på ét menneske i løbet af hele dagen er klassiske tegn på det.

Er lidt bange, tror måske aldrig rigtig jeg har været ramt af en sådan epidemi før, jeg ved slet ikke om jeg kan håndtere det? Hvordan man behandler den rigtigt?
Men er det ikke sådan noget man skal lade være med at tænke på? Og så bare se om den får kløerne i en.
Kan virkelig ikke finde ud af om jeg skal holde mig lidt tilbage, eller om jeg bare skal give den fuld gas. Lige nu er jeg "lunken, fordi jeg hverken er kold eller varm".

Jeg er så forvirret, oven i hovedet. Når vi er sammen ved jeg bestemt godt hvad jeg helst vil og er meget lidt fornuftig, men når vi ikke er, så er det lidt nemmere at være fornuftig... ... Selvom jeg lige nu har det som om jeg har fået et par hvæs af en joint oven i hovedet. Men så igen, det er jo aften og så ved man aldrig helt hvordan man har det, synes jeg.

Smutter i seng og ser om tågen lægger sig over natten.