Kære dagbog!!

Klokken er langt over min sengetid, men for tiden sover jeg utrolig dårligt når Jan er på arbejde, det er som om jeg ikke kan finde ro når han ikke er her..

Ja i bund og rund er det jo alt det roderi med Philip.. Jeg snakkede med ham igår og jeg har aldrig grædt mens jeg har snakket med ham, men igår gjorde jeg.. Jeg fortalte ham at han havde lavet rod i mine tanker.. Det kunne han i første omgang slet ikke forstå, men da jeg forklarede ham at når han bare sådan forsvinder uden det mindste og lige pludselig kommer tilbage det sætter en masse tanker igang hos mig.. Er det fordi han vil noget igen, eller er det bare venskab? Nogen gange er han meget svært at finde ud af.. Jeg forklarede ham at jeg virkelig har mødt kærligheden igen, og ikke har lyst til at give slip på den igen bare fordi han er dukket op i mit liv igen, hvem siger ikke det bliver som dengang??.. Han blev stille og sagde at han ikke ville ødelægge noget mellem mig og Jan, han ville bare være min ven igen.. Jeg var nød til at fortælle ham at han havde gjort et eller andet ved mig, han havde vækket nogen følelser i mig igen, følelser jeg egentlig ikke lige troede jeg havde for ham mere, men jeg vidste også godt at det var fordi jeg ikke havde bearbejdet min sorg rigtigt.. Der gik noget tid hvor han slet ikke sagde noget... "skal jeg lægge på" kom det så fra ham.. Jeg anede ærlig talt ikke hvad jeg skulle svare.. Philip og jeg var selvfølgelig mere end bare kærester dengang han var min bedste ven, og jeg hans, til sidst var vi nok mere bare venner end noget andet, men alligevel gjorde det ondt når han bare lige pludselig fra den ene dag til den anden forsvinder uden en lyd.. Jeg sagde at det skulle han ikke, for jeg ville ikke have han skulle forsvinde ud af mit liv en gang til og jeg måtte sidde med alle talenterne igen.. Jeg sagde til ham at det havde været enormt svært for mig og at han havde såret mig dybt.. "Det er jeg meget ked af, jeg er ked af det der skete dengang." Jeg spurgte slet ikke hvorfor han forsvandt, jeg ville ikke vide det.. Snakkede faldt stille og rolig på hans arbejde han havde i ny og næ, og hvordan det gik med hans søn. Jeg ville prøve at glemme det et kort øjeblik, og bare snakke med ham normalt.. Det gik da også.. Da jeg havde lagt på, græd jeg endnu mer, fik hovedpine og anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.. Det mest irriterende var at jeg ikke turde sige alle de ting til ham som jeg gerne ville have gjort, jeg fik sagt noget af det men jeg fik ikke sagt nok..

Jeg gik i seng men jeg sov ikke før kl var omkring 05.30, jeg lå og tænkte på alle det vi havde snakket om, mente han mon at han var ked af det?? Jeg lå også og tænkte på det der skete da han boede i det hus uden for Randers.. Det fik mig bare til at græde endnu mer. Jeg følte mig lige pludselig meget meget lille i denne store verden og ville ønske jeg kunne gemme mig rigtig rigtig langt væk..

Jeg må være faldet i søvn for jeg vågnede ihvertfald ved at Jan kom iseng omkring kl 07.30, jeg kravlede ind til ham og lå bare og mærkede hans varme. Jan ved jeg snakker med Philip igen, han var jo selv hjemme i lørdags, da han ringede.. Han ved også godt at Philip sårede mig enormt meget, men han ved ikke at det stadigvæk går mig på, jeg har aldrig holdt noget skjult for Jan og vil heller ikke gøre det, jeg skal bare lige have sagt til ham det med Philip går mig på. Jeg faldt i søvn i hans arme og jeg sov trygt og dejligt..

Men så her til aften kører han igen på arbejde, også sidder jeg igen og bare har lyst til at lige have hans arme omkring mig. Han kommmer hjem igen her kl 06.30, så der er selvfølgelig ikke så mange timer til at jeg kan være trygt i hans arme..

Jeg vil lige tilføje lidt.. Jeg har fået nogen mails omkring det her med Philip, og jeg takker enormt mange gange for jeres råd, det støtter så dejligt..

Men en mail bragt tåre frem :o) når jeg tænker på ham nu så smiler jeg lidt. Han var en sød dreng, jeg håber bare han har det godt nu.. Tak du søde Romeo.. Dine søde ord varmede og hjalp mig enormt..

Jeg læste også lige at Wildrose har haft Speedy de sidste par dage, og jeg er glad for at han har det godt.. Jeg savner ham stadigvæk, bare det at høre at han stadig putter sig op til en i sengen, det er dejligt at høre, han var den eneste kat der fik lov til at gøre det som han gjorde det. Jeg er glad for at han har det godt..

Vil lægge mig ind og prøve at få den her hovedpine lagt væk..

Jan kommer snart hjem og jeg glæder mig..

Knuzzer