Det er i dag 29 år siden min mor valgte livet fra. Bygningen er revet ned og tilbage står en tom grund. Hun var ikke den første og blev heller ikke den sidste ? Mange har delt hendes skæbne, og troen på at hele verden ville se bedre ud uden dem. En sagde engang til mig ” det var fandeme modig gjort ”. Et eller andet sted, så kunne jeg kun give hende ret ? Der skal meget mod og ikke mindst vilje til, at springe ud fra 14 etage !
Har aldrig bebrejdet hendes valg, men i stedet accepteret og tilgivet hende. Ingen ved hvor jeg havde været i dag - hvis skæbnen havde været anderledes ? Måske – måske ikke. Der er mange spørgsmål som aldrig vil blive besvaret.
Sender hende varme tanker og håber, at hun har det godt hvor hun er.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.