Den her kamp.. Jeg kan ikke mere nu..
Som sådan er intet ændret og dog er alt forandret..
Jeg er så tom, så tom indeni og for hver dag der går, bliver jeg mere og mere angst for,
at jeg har pakket mine følelser så godt væk, at jeg ikke kan finde dem mere..

Jeg aner ikke hvordan jeg skal hive mig selv op her fra..
Jeg har selv taget disse valg og har ikke betvivlet dem og gør det heller ikke nu..
Jeg har selv skubbet kærligheden så langt væk som den kan komme og nu kan jeg ikke nå den..
Engang var det et bevidst valg..
Jeg kan smage den, men ikke række ud efter den mere..

Jeg er inderst inde dybt i tvivl om hvad jeg gerne vil..
På den ene side vil jeg gerne have en der en "min", men den her gang skal det være ordentligt.. En keeper..
En jeg ikke finder fiktive undskyldninger for at forlade igen.. En jeg tør stole 100% på, men findes han..?
Jeg har så svært ved at forestille mig det og jeg er så splittet.. Splittet som jeg aldrig før har været..

Jeg hader at jeg stadig betaler en så høj pris for at have mødt J..!
At min tillid stadig er en by i Rusland og at der umiddelbart skal meget til før end at dette ændres..
Jeg hader at mine tanker koster så mange tårer og triste tanker i øjeblikket..
Jeg hader at det er så svært at stable noget nyt på benene, når hunden konstant og hele tiden viser sig fra de værste sider..
Jeg er så ked af den her tilstand..

Sikke en masse brok og synes stadig jeg har noget nær en milliard tanker indeni, som jeg ikke ved hvordan jeg kommer af med..
Jeg ved ingenting.. Alt kører på rutinen nu..

I feel save up high, I feel no pain, I feel nothing..

//