Penslen har vist vundet over pennen, i det mindste for en tid. Farverne får overtaget, selv om det ser ud, som om jeg kun bruger de grå toner, grå som en overskyet dag, til trods for at det stadigt er hvidt derude, men jeg er stadig fortrøstningsfuld, for jeg ved jo, at de festlige farver dukker op en dag, hvor jeg mindst venter det. Det er vel det, der er mystikken ved at male.

Når man maler ved man ikke hvor man går hen, ved heller ikke hvor eller hvordan det slutter. Alle muligheder står åbne på dette her stadie.

Mange har spurgt, hvorfor al det arbejde, når du bare kunne male det sådan fra begyndelsen, men det kan man altså ikke. Somme tider er det en tanke, en solstråle eller måske et stykke musik, der afslutter et billede, pludselig kan man ikke gå ind et eneste sted. Så er det slut.