Hvad skal jeg sige? Det hele flasker sig ligesom bare? Stod i dag på jobbet (kom sgu forsent igen i dag, det er også den dumme bus...) og trådte mig selv over fødderne og fremstammede til min chef: "Øhm, jeg tænkte på, om jeg, øh, måske kunne få lov til at møde senere i, øh - hva' er det nu det hedder, i morgen fordi jeg skal, øh, til jobsamtale ...?" Jamen det kunne jeg da godt, men de havde nu håbet på at jeg kunne være der til maj. "Jamen det lyder jo godt, helt fantastisk! Så går jeg da lige ind og skriver til dem." Haha, jeg har fuldtidsjob med søde børn og gode kolleager det næste lange tid!!

Og så har Bøssen fået nøgle til lejlighed lige ved siden af mig, var derovre i dag, det er i DJ'ens lejligheden. Han skal sove der fra i morgen til i overmorgen, man skulle næsten være der - bare fordi man kan!

Var nede og træne i går med søs, var sgu lige så stærk som hende (bortset fra på een maskine) på trods af at jeg ikke har trænet i over en måned! Skide nice.

Det kan forresten også godt ses, at det er en måned siden altså ... Julen har sat sine tydlige spor, ikke så godt. Tør ikke se min træner i øjnene mere, ved han også kan se det, og han ligger ikke skjul på sådan noget hvis det kan ses.

Så sidder man lige her og føler sig lidt Carrie-agtig, med computer og skriver i vindue og kigger ud på verden. Bortset fra jeg ikke skriver sej klumme om sex og forhold, men om mit liv hvor ingen af delene lige pt finder sted, og jeg kigger ikke ud i New York, men i baggård på Nørrebronx. Men lidt Carrie må man vel gerne føle sig en gang imellem.