Der sidder hun og ser lige akkurat så sød og lækker ud som hun plejer. Jeg har forfattet et par ord til hendes Messenger, og sidder nu og overvejer om de skal sendes:
Jeg synes du skal vide, at jeg har været
glad for de sætninger, vi har udvekslet på
Messenger og nydt de smil, jeg har kunnet
få ud af dig. Jeg kan blive helt varm, når
vores øjne kort mødes og jeg må kigge væk af
bar generthed. Jeg nåede at opleve følelsen
af, at vi havde fået knyttet et lille
skrøbeligt, men hemmeligt bånd, som kun vi
to kendte, som gav os begge en god oplevelse
i hverdagen. Men nu har jeg på fornemmelsen
at båndet er brudt og fortryllelsen væk.
Hvorfor? Hvad gjorde jeg galt?
Nok egentlig klogt hvis jeg lige klapper hesten og lader teksten ligge et par dage. Uanset hvad hun tænker og føler, vil hun nok sende et afvisende svar tilbage (om ikke andet så for at rense hendes egen samvittighed) og så er den periode i mit liv ligesom overstået og jeg kan komme videre.
Skal, skal ikke... ?
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
At klappe hesten er publiceret
05/05-2009 13:30 af
Cali.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.