Livet burde være lettere. Jeg har altid forestillet mig, at det var lettere. Men der kan ske så mange ting, som man ikke er herre over. Nogen mener at dette er skæbnen, men jeg ved ikke, hvad jeg tror på..
Jeg ved, at man ikke kan få alt, hvad man ønsker sig. Folk siger, at hvis man ser et stjerneskud, så må man ønske. Jeg så et stjerneskud og jeg ønskede.. Men jeg ved at mit ønske aldrig går i opfyldelse. Det er svært at gå rundt og vente og håbe på noget, som jeg selv ødelagde for længe siden.. Jeg glemte, hvad du skrev. Jeg var så opsat på at det hele skulle være godt. Det skulle være det bedste. Jeg gjorde det til det værste. Jeg ødelagde det. Live kan bare være så ubarmhjertligt. Lige som man tror, at man har livet i sin hule hånd, forsvinder det hele. Man prøver forgæves at holde sammen på det hele, men når det skrider sammen under en er det allerede for sent..
Livet er for hårdt til mig. For meget på en gang.. Det gør for ondt..
Jeg har malet et billed idag. Når jeg ser på det, så føler jeg mig så fortabt. Som om jeg er helt derude, hvor isen ikke længere kan bære mig. Det er så mørk og sort.. Hvis jeg kigger længe nok, kan jeg nærmest blive opslugt i billedet... Og det er ikke engang fordi det er et særlig godt billed. Farverne er bare så mørke og dybe...
Livet er ikke noget man skal spøge med. Det er værdigfuldt. Det ved jeg godt. Men det er bare så svært at holde sammen på det hele, smile og være glad... Hverdagen er ved at falde sammen, men folk forventer stadig at man smiler. Og hvis man endelig fortæller dem, hvad der virkelig er galt, så trækker de sig væk hurtigst muligt! Sådan er livet bare...