Vågnede i morges, med bevidstheden om at i dag er det 12 år siden, jeg første gang holdt dig i mine arme. Først havde Pernille din mor og du Maria haft jeres første fælles styrkeprøve, den havde varet 11 timer.
Scenen er fødeafdelingen på Hvidovre hospital, 1. ste akt udspilles D.2.december 1996 Klokken 11:00, din mor er blevet sat i gang med at slippe dig fri fra din lune rede, hvor du rent faktisk havde ligget og suttet på din tommel, det sås tydeligt på et sent scanningsbillede.
Din mor havde givet dig så meget kærlighed og omsorg og din far havde sunget og nynnet for dig, da du kun var en reje som udviklede sig til en stor bule på din mors mave, så hvorfor kaste sig ud i det ukendte.Du havde presset din lille stædige albue imod din mors skamben inde fra, og på den måde blokeret for videre trafik Dette havde fødselslægen ikke opdaget, snedig fra første færd, og til lige stædig og genstridig, til sidst besluttede lægen at tage dig med kop. Samme aften klokken 22:06 lå du i mine arme.
Du havde kun udstødt et lille : Vræ, og så ellers intet, så din mor spurgte ængsteligt om du var i live, og forlangte at få dig straks
Aldrig før eller siden har jeg set så smuk en Quinde med en lige så smuk og yndig nyfødt, jeg har elsket dig lige siden, du er den hvor om hele mit liv har sin rod.
I dag er jeg så ude af stand til at give dig så meget som et varmt kram, så det måtte blive en opringning med fødselsdagssang og kærlige ord.
At ende op med at afsone en fængselsdom på din fødselsdag, er det dummeste jeg har præsteret, jeg bider tænderne sammen, håber inderligt at din smerte over dit midlertidige tab af en far, ikke sætter alt for dybe spor, og at smerte den ikke overskygger det gode du må opleve i dag.
Savnet af dig - og din mor er for stort til at dvæle ved på daglig basis, er helt der ude hvor alt der hedder følelser presses i baggrunden.


Et ophold i fængsel
under trælsomme kår
er en væren i længsel
som kun gør mig hård

Mine dages rytmik
så utålelig ens
under hirdens blik
er jeg tung til bens

Med loven i hånd
de håndhæver en ret
som nedgør´ al ånd
og gør mig så træt

Min krop spærret inde
det er ren idioti
èen kan ingen binde
min sjæls-ånd er fri.


Åh jo - Jeg må hellere lave en slutning, så jeg kan huske hvad det hele drejede sig om en gang med tiden, det er ikke sådan at blive ældre, jeg har fået hukommelse som minder PÅFALDENE MEGET OM EN SI.
Jeg har langt om længe fået mig et mål at gå efter, jeg vil købe en gammel volks wagen, og ombygge den til en VOLKS-ROYCE. WOW YEAH - Jeg er for vild.
Der er længe mellem de positive dage, men når de kommer er de så til gengæld værd at skrive om, for mig til mig om mit liv.
Ingen smerte bliver større, end at vi med Guds hjælp og eget ønske og vilje kan lindre den.