Min mindste har været syg. Det har været hårdt.

Det startede tirsdag da jeg kom fra arbejde. Han så bare på mig. Klagede over ondt i maven. Og pludselig kastede han op i hele sofaen.
Og så var vi kørende. Resten af dagen kastede han op, et par gange i løbet af natten og lige inden jeg skulle afsted på arbejde i går. Så jeg pakkede os ud af overtøjet. Ringede til børnehave og arbejde og meldte os syg. Til aften havde hen 39,5 og jeg ringede til lægevagten. De var så søde. Fortalte at der var mange med influenca. Men de endte med at sende en læge ud.
Hun dukkede op kl. 2. Sød og utrolig venlig. Og ganske rigtigt, manden har influenca. Der skal hældes masser af væske på ham. Mad behøver han ikke med mindre han bad om det. Og det har han ikke gjordt endnu.

Her til morgen går det bedre. Men han har stadig feber, så børnehaven vil ikke have ham. Og da min søde mand har møde idag måtte jeg tage endnu en sygedag. Men det gør ikke noget. Så har jeg tid til at side her inde og læse. For drengen ligger bare på sofaen og kikker tv.

I nat kunne han ikke sove. Han har ikke bestilt andet end at sove de sidste par dage. Og nu har han åbenbart sovet nok. Så vi er helt groggy. Men det går. Men i morgen skal jeg på arbejde. Jeg kan næsten ikke undvære mine søde arbejdskammerater. Jeg savner dem når jeg ikke er der.

Jeg skal i byen sammen med Joan. På onsdag. Hun er fantastisk. Utrolig sød og rar. Og hun skal flette mit hår. I morgen går vi i gang. Men er sikkert ikke færdig før lørdag eller søndag. Jeg er så spændt på hvordan det kommer til at se ud.

Nå venner. Nu vil jeg løbe.
Brum-bassen kalder.

Hilsen
Birgitte