Jeg var til yoga idag og det gjorde godt at faa straekket ud. Nogle af oevelserne var da ogsaa helt umulige og det med vejrtraekning paa bestemte tidspunkter, kunne jeg godt glemme alt om. Ligesaa snart jeg taenkte paa det, kunne jeg slet ikke foelge med i oevelserne. Jeg maa have set ud som en idiot, som jeg stod der med den modsatte arm i luften og boejede knae istedet for strakte osv. Men det var sjovt og det var lige det, jeg havde brug for i denne moerke triste tid.

Jeg tror, jeg snart disintegrerer til ingenting...puff! jeg har ikke taalmodighed...jeg hader at vente... lige nu venter jeg paa, at faa at vide, hvad der sker med mit arbejde. Om jeg stadig har et om en/to ugers tid. Tik tak tik tak..... Der er saa meget jeg venter paa lige nu, men jeg burde taenke anderledes.