Juletid er den tid hvor man kommer hinanden nærmere.
Advent.gaver. kys, kram og mad.
Men hvorfor har jeg så svært ved det. Jeg elsker min familie,men når jeg ser den nærhed de har omkring juletid er jeg nød til at gå en tur.
Deres sammenhold, deres latter, deres .... gør at jeg føler mig trist, forladt og kold.

Det er noget der siver op fra min barndom. Der ikke kunne der ikke vises nærhed ud over at give materiale ting. Ting som gav os noget, men ikke den varme og kærlighed vi manglede. Et knus og et kram i ny og næ.

Men selvfølgelig gjorde de deres bedste, men de var ikke i stand til at vise det på andre måder end den de viste, og som jeg er bange for at være en tro kopi af.

Jeg håer at juletiden giver mig den evne at holde af og glemme den side af at være sur og knæven.


Julens mirakler er ikke slut endnu.