Søndagen efter en torsdagstur i byen..

Tiden er går
Halina Abram...
7 år siden
Drømme
Salomon
9 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
4 måneder, 13 dage siden
Et digt
Peter Munk (...
11 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
10 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 16 dage siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
11 år siden
Bytur torsdag. Sjovt sjovt sjovt, bedre kan det vist ikke udtrykkes!

Min soldat kom i byen - og jeg tror nok han kunne huske mig. Adskillige blink, vink, hentydninger og timer senere endte vi med at skulle hjem og sove..

Vi endte hos mig. Max hygge. Med max snak. Vi snakkede om krigen selvfølgelig. I hvor forskruet det hele i virkeligheden er. For når det kommer til stykket, hvem kan så huske hvad det i virkeligheden handler om?

Vi snakkede om så meget - han spurgte til mit liv. Jeg svarede, mens vi lå og delte dyne, at det var perfekt og ikke kunne blive bedre. Hvilket han var glad for. Først bagefter gik det op for mig hvad jeg havde sagt. Jeg blev nødt til at stoppe min talestrøm og smile til ham.

Vi sov godt, da vi holdt op med at tale. Om det var skønt at blive krammet og holdt om - og knuget og nusset i håret? Mon ikke!! Det bedste var næsten, at der overhovedet ikke var noget pjat med tilnærmelser af nogen art, ikke noget med at stjæle en finger indenunder t-shirten. Men da jeg kravlede ud under dynen en tidlig morgentime for at forrette min nødtørft - fik jeg varmet så meget krop han kunne komme til, med håndfladerne.. Lækkert lækkert lækkert..

Selvfølgelig blev jeg under dynen lidt for længe, men det var også kun fordi vi endte med at snakke om, at der umuligt kunne være nogen der gad handle den fredag formiddag.

Der var ingen akavethed. Ingen pinlighed. Ikke noget med at være flov eller mangle ord. Wauw!

Han fulgte mig på arbejde, og jeg fik både farvelkys og kram og lovning om at vi skulle tales ved.

Vi skriver i dag søndag, og jeg har lige snakket med min veninde, som også har haft skrevet til ham efter byturen i torsdag. Hverken hun eller jeg har hørt noget. Hvis det kun havde været mig der intet havde hørt, kunne jeg forstå det. Men når det nu er os begge to, er vi blevet enige om at der må være en grund til det. Selvfølgelig er jeg ved at gå ud af mit gode skind over ikke at have hørt fra ham. I princippet ved jeg jo godt hvad det betyder, men han har nogle underlige telefonvaner, så jeg holder dampen oppe indtil midt i næste uge. Ligesom min veninde gør det.

..Så nu må vi se hvad det bliver til.. Hvordan laver man en smiley der krydser fingre? ;-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Søndagen efter en torsdagstur i byen.. er publiceret 16/12-2007 19:40 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.