På job igen..

22 timer og et kvarter til jeg har fri..

Jeg er ked af det på den grædefærdige måde.. I morgen SKAL jeg simpelthen igang med at pakke. Vi kører til Fyn med ting i weekenden. Ved ikke om det bliver lørdag eller søndag. Ingen anelse. Ingen ide overhovedet.

Jeg ved bare at jeg er smadret over at skulle afsted. Også selvom det kun er fem dage væk, og så tilbage igen.

Jeg prøver intenst at overbevise mig selv om, at det ikke bliver så slemt, som jeg ser det.

Faktum er imidlertid at det er lige om lidt, og jeg føler ikke at jeg er klar til det.

Har slået rødder hos ham mens flytningen står på. Bor hos drengene januar måned ud. Det er guld værd at få lov til det.

Åh, og her bliver tudet.. Tror mascaren på de nederste vipper længe er opløst..

Tak til GC's dame for at kunne pludre i telefon så længe at jeg kan få tid til at snøfte uforstyrret..

:-(