Kære dagbog

Min mor og jeg er blevet stort uvenner igen, denne gang står min Stedfar heldigvis bag mig. Hun kalder mig et nul som aldrig bliver til noget. Det der gjorde mest ondt var da hun langet ud efter mig. Heldigvis ramte hun kun min arm.

Min mor har sendt et brev til Martin, det usendte brev som du kan læse i blandet tekster. Derudover han hun skrevet bagpå "I love Kristoffer forever". Martin var helt ude af den for hvad skulle han tro. Selvom jeg har været ærlig hele vejen igennem, ved han ikke hvad han skal tro.

Nu skal jeg over til ham på torsdag så får vi at se. Indtil vidre er jeg søgt til min stedfars mor. Der er lidt fred så jeg psykisk ikke går helt ned med flaget.

Nå men ellers er jeg glad for at gå på VUC, der er så mange søde mennesker jeg snakke med.

Nu må jeg heller slutte så jeg kan nå bussen. Imorgen kalder skolen igen, så kan man tænke på noget andet.