Fredagen hjemme var vidunderlig. Et smukt stille vejr med høj sol, gjorde at fruen og jeg satte os på vor altan og drak en forfriskníng. Solen varmede og lyset var vederkvægende.

Vi snakkede om det der skulle ske - inden jeg får set mig om er jeg på vej til Gudum.

Fruen tager til Forum i København den kommende weekend, for at sælge gammelt legetøj, datteren besøger sin tante og jeg vegeterer til lørdag aften hvor vi 3 tager et sted hen og spiser. Søndag er vi alle hjemme igen og jeg pakker mine sager i 2 kufferter.

Spændingen og adrenalinen rumsterer i kroppen: Hvordan kommmer det til at gå? Er det en fis i en natpotte, eller kommer noget til at ske? Kan jeg glide ind i det team af kursister der allerede er etableret? Kan jeg bukke begge ender sammen på mig selv og sluge de kameler der skal sluges? Går skolen konkurs midt i det hele, og vil der så være et alternativ man kan indsluses i? Holder helbredet til de første forsøg på rørelse - idag var jeg ved at slå en godnatprut fordi jeg skulle klippe nogle få vildskud på en troldhassel, og jeg ligner en gammel vingeskudt krage når jeg skal bestige trinet omme ved bagdøren. Du godeste hvor kan kroppen dog forfalder, når den får lov.

132 kg er den sidst målte vægt. Jeg er 187 høj og kraftigt bygget og stort set al min overvægt sider midtpå, fra kuglespillet forneden til brysterne, så der trykkes både på tissetrolden og hjerte, lunger og lever. Min kampvægt er formentlig i nærheden af 90 kg, så den vil jeg gerne nå i løbet af kurset. Nogle siger at jeg skal stille mig tilfreds med 20 kg - nu må vi se.

At have en arbejdsgiver der er medspiller og empatisk, skal ikke tages for givet. At jeg har en sådan arbejdsgiver er helt ufortjent og jeg er dybt taknemmelig. Håber jeg kan gengælde dered tillid.