Puha...
I dag var dagen, hvor jeg tog en pose pizzasnegle med på arbejde. Helene og jeg havde bagt to portioner til aftensmad igår. Én med skinkestrimler (som kom i den runde brødkurv) og én med valnødder (som kom i den lange brødkurv) til mig.
Resterne blev efter aftensmaden pakket i en pose og lagt tilbage I SAMME BRØDKURV!!
Helene havde flere gange i løbet af aftenen drillet mig med at bytte rundt på dem, for at få mig til at spise kød (HAHA) men jeg opdagede hende hver gang - troede jeg.
Da jeg imorges tog posen i den lange kurv, var det i hvert fald ikke dem med valnødder. Men det opdagede jeg først på arbejde, da jeg HAVDE SPIST en halv snegl. Jeg havde ingen morgenmad spist og havde ikke andet frokost med så... schh... jeg kom til at spise den anden halvdel af sneglen også... Meget mærkelig følelse. Efter ikke at have spist kød i 7 år...
Min øjenbetændelse er omsider ved at se ordentlig ud (7-9-13 - eller...?) Men nu har jeg så også været oppe om natten de to sidste nætter, for at dryppe. Er ved at vænne mig til det. Men hvis ikke der er spor af det imorgen heller, så er imorgen sidste dag jeg tager det. (Men hver gang jeg har tænkt det, er det på forunderlig vis vendt tilbage, FØR jeg nåede at stoppe med dråberne).
Så har vi planlagt Lucas børnefødselsdag her i aften (vores vanlige hver-anden-onsdagspise-aftale, før børnene skal med Daniel hjem). Det bliver d. 29. marts... der er lang tid til, men der er så mange fra hans klasse, der har fødselsdag i februar, og når så dem fra december og januar også først lige har holdt, fandt vi det fornuftigt at skubbe det lidt ud i fremtiden (og så var det sådan set også den dag der bedst passede både mig og Daniel). Sidste år, måtte vi aflyse (dvs udskyde i to uger) pga sne... Vi havde planlagt det til to dage efter det enorme snefald vi fik... Måske kunne vi have gennemført, men det sneede stadig en del den morgen, og vi skulle holde det hos Daniel, der bor i en anden by, og herude på landet er det altså ikke altid nemt at se hvad der er mark og hvad der er vej, når først det hele er hvidt, og lygterne er så sparsomt placeret som de er...
I år bliver vi forhåbenligt ikke ramt af sne til hans børnefødselsdag... Hvis vi gør kan det i hvert fald umuligt blive så meget, at vi må aflyse (7-9-13)... (glemmer aldrig min konfirmation d. 6. april, hvor vi stod 10 piger i tynde finde kjoler, og meget upraktiske sko, mens sneen dalede omkring os).
Aah, imorgen kan jeg sove længe... Så når Bo lige om lidt (eller om en time +/-) er færdig med at læse, skal vi forhåbentligt have en rigtig hyggelig aften...
Michala
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.