Så har jeg været på højskolen 1 uge og 3 dage.

Skolen har præsenteret mig for en vældig opbakning.

Man får hurtigt tildelt en 'trivselslærer', som bruger den tid på én som der er behov for, dog mindst en ½ time ugentligt. Det er vigtigt at man trives socialt, fysisk og mentalt og det runder den pågældende lærer af med en.

En personlig coach på ernæringsområdet får man osse hér. Der bliver opsat nogle normer for ens krop, idealvægt, kj-indtag, forventet realistisk hastighed hvormed man eventuelt skal tabe sig, almindelig sund kostvejledning, og alt det der er godt for en.

Alle begynder dagen sammen ved en fællessamling efter morgenmåltidet. Højskolesangbogen er et must, et lille tema drøftes og vi sendes ud til vore forskellige aktiviteter. Idag fik vi en lille smagsprøve på Oslo Gospel Kor - de er formidabelt dygtige! Og så kom der en information om at en af de mandlige kursusdeltagere er blevet bortvist - så man kan altså ikke tilslutte sig fællesskabet på en højskole for enhver pris.

Har Du brug for et 'Time out' - fra ligemeget hvad? Overvægt vejer tungt herovre, men sideløbende hermed tilbydes andre muligheder for livsstilspåvirkning. Ikke alle herovre er overvægtige, men de er så kommet til et sted i livet hvor spørgsmål om arbejde, ægteskab, holdninger, ensomhed, almindelig trivsel og fremtid presser på. 'Tab & kriser' bearbejdes i et lille fortroligt forum, hvor man kan få sat ord på sin situation og måske høste erfaring fra andres. Blufærdighed og respekt er nøgleord.

Er Psykologi ikke et langhåret flip? Næe, man præsenteres for værktøjer der fortæller om tings årsagssammenhænge, både set i det store brede samfundsmæssige perspektiv, men også fra ens personlige navlehøjde. Man kan forbløffes over at visse ting næsten kan sættes op på en brøkstreg, og så alligevel betages af at vi mennesker ikke behøver at være statiske med mindre vi ønsker at være det.

Gymnastik, holdsport, svømmehal, fitness - tag hvad Du har brug for og kan klare. Oppumpede præstationer og Adonisk eller Venusagtig kropsdyrkelse er der ingen som fokuserer på. En hvis tilskyndelse er selvfølgeligt motiverende, så den får vi herovre i et empatisk miljø, både af hinanden og af lærerne.

Vi laver mad sammen og til hinanden. Alt herovre er økologisk. I går eftermiddags var skolens ernæringslærer på besøg og hun havde taget med til en påskefrokost, der skulle kreeres af os. Nogle gik sammen to og to, andre var alene om opgaven: Ovnbagte grønne asparges i skinkesvøb, tærte med æg og løg, kalkunrouletter, små delte cherrytomater i dressing og bagt, tarteletter med hønsekødsfyld, sild i yoghurtdressing m. løg, frugtsalat i egen saft, ostekiks, skinke-sennepsdip, - og jeg har sikkert glemt noget af alt det lækre. Altsammen lavet fra bunden af.

Og hvor er jeg personligt henne i hele dette cirkus? Jeg forsøger at glide ind og tage den plads jeg har behov for. Jeg ku' nok være mere social, men det må jeg arbejde på. Jeg har det bedre mentalt end i begyndelsen og kan mærke en lille forbedring fysisk.