Har lige læst min dagbog fra imorges, og fik svagt lyst til at kaste op. Hader mig selv. Hvad fanden har jeg gang i. Er ikke jeg holdt op med lege med dukker? Eller hvad sker der for mig.

Sygt. Jeg er syg.

E er sød og dejlig. Og jeg er forskruet og ødelagt. Jeg tør ikke noget. Med nogen. Men har lyst til det hele. Og så leger jeg. Og jeg er jo så hellig, så jeg sørger for at have rene linier (?). 'Jeg leger kærester', siger jeg. 'Jeg vil ikke noget' siger jeg. 'Jeg vil ikke have dårlig samvittighed, hvis jeg møder en anden' siger jeg.

Men hvad helvede er det rene i dem? Ord. Volapyk. Og ved gud jeg aldrig nogensinde håber, at nogen kommer til at sige de samme ord til mig.

Frøken. Det bliver ingen glade af.