Nåh...
Først et lille øjebliksbillede:
Sidder her godt pakket ind i en dyne, langt nattøj og en ekstra fleece.
Har lige nået at skrive tre linier, før Erik vågnede og har så brugt de næste 25 minutter på at få ham til at sove igen.
Min mave er fyldt op med kaffe og mer' kaffe (puha! har faktisk haft god succes med at vende mig af med den slags stads, men har en god grund i dag, og de næste par dage!).
Har været oppe siden kl 5.45 i morges, da vi skulle nå at fejre Bos fødselsdag før jeg skulle afsted mod arbejdet kl 7.15, og er egentlig temmelig træt, men får god hjælp til at holde mig vågen af kaffen (hvilket naturligvis også var planen).
Grunden til at jeg så sidder oppe helt bevidst på dette herrens tidspunkt en næsten almindelig nat til torsdag er min søn!
Min fantastisk, dejlige, charmerende, skønne søn, der bare er ved at drive mig til vanvid med sit søvnmønster!!!
Han sov som en engel til han var 5 måneder og 3 uger. Som en ENGEL!!
Men så EN UGE føre første del af min barsel sluttede begyndte han at vågne om natten, og det har han gjort siden (undtagen dengang han havde lungebetændelse tilbage i december, og han i en uge i træk stort set ikke havde sovet, men så endelig, da han var ved at komme sig, fandt ud af at indhente den søvn - for f***** da hvor var det skønt at vågne næste morgen pga. VÆKKEURET!)
Jeg skulle hilse og sige, at det er temmelig hårdt at gå på arbejde, og arbejde hele dagen med børn der både er skønne og dejlige og larmende og r**irriterende, når man ikke sover ordentligt.
Han bliver puttet kl halv 9-9, og sover ret præcist 4 timer, før han vågner første gang. Og første gang, er jeg klar nok i hovedet til at gå hen og lægge ham ned, og så sover han som regel i løbet af 5-20 minutter. Men fordi jeg er så meget en søvngænger når først jeg er nået ned i den dybere søvn,er det nu blevet til vane for mig at tage ham op og med over i sengen, når han vågner anden gang, for så brokker han sig ikke men falder gladeligt i søvn igen (ofte opdager jeg ikke engang, at jeg har taget ham over i sengen før han vågner næste gang og beklager sig). Til gengæld ligger jeg af H.T, og får alligevel ikke bevæget mig ned i den dybe søvn. Så det er jo egentligt åndssvagt, og en vane jeg skulle have sat en stopper for for længst, både fordi det jo lærer ham, at det er dér han skal sove, men også fordi det bare er dumt og svagt at give efter for bare fordi man er træt...
Så de næste fire nætter sidder jeg oppe, for at være klar nok i hovedet når han vågner til at gå hen og lægge ham igen, indtil han er faldet i søvn.
I nat er det fint nok, for jeg er hjemme imorgen, da Helene er syg. Rigtig syg den stakkel, hele tirsdag og hele onsdag har hun ligget på sofaen, og af og til set fjernsyn, men meget af tiden kunne hun ikke engang overskue at have fjernsynet kørende. Når hun skal på toilettet får hun os til at bære hende, fordi hun bliver svimmel hvis hun selv går.
Jeg er spændt på at se, hvordan jeg klarer den på arbejde fredag... Men hvad søren, det er jo bare en enkelt dag, så det kan jeg vel lige klare, med udsigten til en bedre fremtid, med et sovende barn.
Og så har jeg udnyttet Bo på et tidspunkt hvor han lå i tilstanden mellem at sove og være vågen, til at aftale, at han tager de næste fire nætter... Alt efter selvfølgelig hvordan hans uge kommer til at se ud (uforudsigelighedens glæder ved at være arbejdsløs).
Michala
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.