Det er gået godt i løbet af arbejdsdagen. Ringede til en ven og fik lige sagt nogle ord om, hvor forkert det føltes at have det sådan med sit arbejde. Og han sagde "jamen, du er jo så glad for dit arbejde", hvilket jeg kom til at smile lidt over. For jeg taler jo positivt om mit arbejde når det drejer sig om fleksibilitet, løn og beliggenhed. Ikke at jeg ikke kan lide mange af de opgaver jeg laver - der er mange spændende ting. Men det sagde jeg også dengang jeg susede derudaf i en marketing afdeling, hvor jeg i virkeligheden følte mig stresset af, at jeg jo altså heller ikke ligefrem var ved at dø af begejstring. Det var mere udeomsting, som jeg syntes var dejligt. Rejser, prestige, store budgetter og det at være "vigtig". Ja, det giver kriller i maven, men det er sjældent nok til at holde interessen fanget. Så hvor ligger min arbejdsglæde mon henne? Jeg oplever den i glimt, men kender ikke hele dens form. Jeg leder stadig - selvom det nu er 4½ år siden jeg tog springet og meldte mig ud af "KarriereIOverhalingsbanen" klubben. Måske jeg ikke er helt klar til at give slip...

Tak for jeres søde kommentarer - er glad for at høre, at flere kan genkende de mekanismer jeg har beskrevet i mit forrige indlæg.