Hey dagbog, Jeg diskuterede det lige idag..men jeg har før stødt på den opfattelse, at hvis man var vred på andre og eller hævngerrig, så var det fordi man ikke kunne lide sig selv..

Det er simpelthen noget vås, Det at kunne lide sig selv, har intet med andre at gøre, det omhandler kun sig selv. Når man vil have hævn, er det ikke fordi man er ked af sig selv, nej man nægter simpelthen at lade folk slippe afsted med den tro, at de har kunnet kanøfle en....det er ikke at have det dårligt med sig selv, tvært imod, det er at have nok selvrespekt til ikke at finde sig i, at andre tror de frit kan se ned på en uden konsekvenser.

Tillod man det, ville jeg sige, at selvrespekten var lavere,..men det er svært at sætte sort og hvid på alt, som folk jo helst vil have. For selv om man lader folk slippe afsted med noget, kan man godt have selvrespekt..men man har det ihvertfald hvis man ikke lader folk slippe afsted med alt.

Altså, jeg respektere mig selv meget mere, end at tillade at folk kan tro de kan gøre alt og sige alt til mig uden konsekvenser.

- ud over det - er

Konsekvensen jeg drager, at det er slut med de venner jeg ikke kan bruge til noget som helst. Jeg kigger derfor på min liste og siger,..hvorfor har jeg denne person på min venneliste..? er det fordi jeg kan lide vedkommende og håbede jeg kunne vinde hendes hjerte..så er det væk! falske håb er væk..dem der har en kæreste i forvejen, og som høre til tættest på den kategori...skal væk!

er jeg venner med dem på et andet grundlag, så beholder jeg dem...Men der skulle gerne være meget få af dem, for der var kun 1 ting jeg søgte.kvinden i mit liv..Intet andet!

Nu da jeg har opgivet håbet, har det selvfølgelig fået konsekvenser, og vil løbende få det, mere og mere.