Jeg er helt desperat lige nu! Aghr! Alt er bare gaaet i kage igen.. Nu var de lige ved, at finde mig en flybillet hjem, men nu har min mor 'misforsaaet' - yes! de er ved at finde mig en flybillet saa jeg kan komme hjem - til, ihh hvor vil jeg gerne blive her!
Jeg faar snart en blodprop af stress, nu er hele arbejdet gaaet akut i staa igen pga. min mor!
Jeg er saa sur paa hende! Hvad fanden er det hele nu for noget tis!?

Jeg venter paa at EF Boston ringer til mig, men nu er jeg bange for at de ikke ringer, fordi de foeler, at vores aftale er blevet lavet om pga. det min mor har sagt.

Jeg bliver saa rasende naar hun kvajer sig paa den maade, det er jo slet ikke til at holde ud!

Det bedste jeg kan se i at blive herovre, er at jeg ikke behoever at give op, og at jeg kan komme hjem efter et aar, og blaere mig med at jeg klarede et aar!

Jeg har ringet til hende og forklaret hende hvor meget hun har kvajet sig, men fatter hun lige minus!

Jeg synes lidt, at jeg hopper mellem at blive her og tage hjem, ligesom mine omgivelser hopper. Ligesaa snart jeg har overbevidst min modpart om det ene, saa begynder jeg at finde argumenterne for det andet! Jeg er fuldkommen forskuet lige nu!

Jeg er mest indstillet paa at tage hjem, for jeg tror ikke paa, at det her kan lykkes, men jeg VED bare, at det er lykkedes for nogle - hvorfor gik det saa galt for mig?!

Agrh! Jeg bliver sindssyg, men jeg vil i hvert fald gerne hjem, og traene og spise sundt foer jeg skal i gymnasiet.. og feste - jeg savner saa meget at feste!