Kære Dagbog

Nu ved jeg godt der gået nogle dage siden sidst men man skriver nu bedre når man er klar i hovedet (ikke fordi jeg er det lige nu - men okay).

min morfars bisættelse gik rigtig godt når det nu ikke kunne være anderledes.

Vi startede med at gå ind for lige at se hvordan det hele så ud inden selve ceremonien - og jeg må sige det var smukt. Det gode var at det var meget enkelt og alligevel så fuldendt! Præcis i hans ånd og det er jeg glad for. Han ville have hadet hvis det var for overpyntet!

Ceremonien var meget fredfyldt og med rigelig tid til at tænke egne tanker fordi der blev spillet tre stykker musik som min morfar synes meget godt om. Vi startede med at gå ind til noget musik og da det så var slut kom der et nyt stykke musik så man fik masser af tid til fordybelse. Derefter blev der holdt en tale som var lige i øjet. Ikke for lang, men kort og præcis fremhævende lige præcis de ting som vi alle husker ham for. til sidst blev der spillet en meget smuk sang og så kunne man lægge en blomst på kisten og gå ud bagefter og så havde vi ligesom fået sagt farvel på en rigtig god måde!

Så alt i alt en rigtig smuk bisættelse som jeg vil huske som noget godt fordi den netop var det helt rigtige farvel til min morfar som jeg holder så meget af. Jeg skriver holder i nutid fordi det er en fejltagelse at tro at folk er væk fordi de er gået bort. Min morfar vil altid være hos mig i tankerne og jeg ved at han vil holde øje med os hernede og se om vi nu husker at komme videre i livet og glæde os over alt det vi oplever og få det bedste ud af det hele.

Med disse ord vil jeg slutte. Jeg vender tilbage - nok i morgen for at fortælle om min første psykologsamtale. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå!

Din Ashley