der kom ikke så meget feedback til min adjektivsfrie anmeldelse. har nu sendt den til underviser. hader den lidt, for hvor var den dog kedelig og intetsigende. slår mig selv lidt i hovedet. hvorfor kan jeg aldrig lave noget godt og originalt? hvorfor er jeg, og alt hvad jeg laver, så kedeligt? pis. pis pis pis.

var rask i præcis en uge. lørdag cyklede jeg til fødselsdagssbrunch i vanløse. havde det fint. var hjemme igen 14.30 hvor min veninde skulle komme. da hun kom, begyndte jeg at nyse i et væk. og derfra gik det ned af bakke. feber, svimmelhed, kvalme, svedeture og hoste. dejligt dejligt. gider bare ikke at være syg mere. er begyndt at mistænke mig selv for at fejle noget alvorligt.

søndag sendte jeg andreas en lakridspibe, for at være sød. havde ligget vågen hele lørdag nat, fordi jeg havde en dårlig fornemmelse (og fordi jeg ikke kunne trælle vejret for snot) kl. 7 endte det med st jeg ringede ham op, for at høre om han var ok. så nu synes han naturligvis at jeg megaparanoid. det er jeg også. men jeg kunne altså ikke sove og når jeg gjorde, drømte jeg at han var blevet fanget af forbrydere og pint med alt muligt.nmå. lakridspiben. han har ikke en gang sagt tak for den. jeg gider ikke være sød ved folk mere. jeg gider ikke hjælpe dem med at aflevere opgaver, eller læse deres opgaver, eller hjeælpe med at sende søde gaver til deres kærester. for i går lå jeg syg og trængte til appelsiner og sund mad, og ikke et eneste menneske var villig til at gøre noget for mig. der endda lå syg. det er slut med at være sød og hjælpsom. man kan lytte til sine venners problemer, men ligeså snart man selv trænger til selskab eller et øre, så er der ingen der gider at stille op. så er der altid en fest eller en sofa, der er mere tilokkende. fra nu af vil jeg bare være sur og bitter og holde mig for mig selv, ja.