[b]Fredag den 12. september 2008 Indbrud og flytning[/b]

Det blev ikke helt den start på flyttedagen som vi havde planlagt, da vi gik i seng. Jeg blev vækket ved at Else kom op til mig. ”Vågn op”, jeg satte mig forskrækket op. ”Helena er blevet ringet op, der har været indbrud i butikken, de har smadret det hele, vi kører derned nu”. Jeg rejste mig og listede ned. Alberte, min niece sov hos mig, vi lod hende sove, hun er 11 år. Helena græd da jeg kom ned, ”Det er ikke lige det jeg har brug for nu”, hulkede hun. Jeg trøstede hende og det gjorde Else også. Så skyndte de sig af sted. :cry2:

Olde og mig kiggede på hinanden. Det var ikke lige nogen god start på flyttedagen. Klokken var kun 4 om morgenen, og det var ikke lyst endnu. Vi sad og snakkede om indbruddet og flytningen, der ventede på os. Så prøvede vi på at sove, men vi kunne ikke falde i søvn. Vi ringede til Else, 2 store vinduer var smadret og i alt var der smadret og stjålet for ca. 200.000 kr. Min hvad tyvene ikke vidste, var at der var installeret videoovervågning. Billederne viste to mænd med sorte hætter køre en varevogn ind i gennem ruden. Men de havde glemt, at man kunne se firma navnet på bilen. Så Helena tog en kopi af båndet og sendte det til politiet.

Fem minutter før vækkeuret skulle ringe kom Else og Helena tilbage. Vi fik også vækket Alberte, og nu skulle det ske, som vi havde ventet på så længe. Vi skulle flytte. Vi spiste hurtigt morgenmad og snakkede om nattens begivenheder. Så gik vi op. Da jeg kom ned igen var Olde klar. Helena pakkede bilen. Alberte skulle med Olde, for at hjælpe hende med hundene, medens Helena tog tilbage for at hente mig og mine dyr. Else skulle sørge for at hestene blev flyttet. Så Helena hjalp Olde ud i bilen og Alberte var der også. Så hentede vi først hunden Bølle og så hans veninde Berta. Jeg så de kørte af sted. Så gik jeg op for at lave de sidste ting. Jeg havde så travlt, at jeg havde glemt hestene. Jeg gik ned og så de trak de sidste heste ud. Der var 2 heste og 6 ponyer. Jeg ringede til Olde og sagde at alt gik perfekt. Helena kom og sagde jeg skulle gøre mig klar. Jeg hentede mit sengetøj, smed det ned. Tilbage til værelset få fat i katten Rosa, og lukke hende ind i transportkassen. Tømme hendes ”tissekasse”, og gør den rent. Bærer det ned til Helena. Også op igen, få fanget Elvis og Mani og puttet dem i en kasse, de er i samme kasse. Ned igen, op igen, få fat på hunden Steffi, give hende snor på, ud og gå en hurtig tur med hende, og så ind i bilen som Helena havde pakket. Så kørte vi. Jeg følte egentlig ikke noget særligt ved at sige farvel til den her bolig vi har boet i næsten et år. Jeg har aldrig helt følt det som mit hjem, måske fordi jeg viste vi kun kunne bo der et år eller to, fordi vi havde en tidsbestemt lejekontrakt. Men til gengæld følte jeg allerede en hel del for den gård er nu skulle blive mit hjem. Jeg snakkede med Helena og hvad jeg følte, og det kunne hun godt forstå. Så holdt vi der, ved et sted der nu skulle blive mit hjem. Jeg følte en glæde jeg ikke havde følt længe, så kravlede jeg ud af bilen. Helena bar Elvis og Mani op til min nye stue. Else tog Rosa, der skulle sluses ind til Kalle og pigebanden. De var ikke kommet derover endnu, så hun var den første. Hun fik sin egen madskål og kasse med derover. I medens gik jeg en tur ude i haven med Steffi. Jeg havde min hvide stok med for jeg kender jo ikke stedet endnu, men det skal nok hurtigt komme.

Nu gik jeg ind, jeg skulle jo bo på første sal, og det var lidt anderledes trappe end den jeg havde været vant til. Steffi ville ikke op. Jeg havde hende stadig i snor, og med den i den ene hånd og den anden på gelænderet begyndte jeg at gå op. Men Steffi ville ikke med. Så kom Alberte ud på fra stuen go stod og kiggede ud over gelænderet og kaldte på Steffi. Da hun hørte Albertes stemme kiggede hun op, og hen på mig. Hun gik et par skridt op, så jeg tog fat i hendes halsbånd, lukkede hendes snor af, og gav hende et lille dask, medens jeg sagde: ”Ja, gå så op til Alberte”, så løb hun op, og jeg kom bagefter.

Det første vi kom til når vi kom op, var mit soveværelse, og det var tomt. Jeg gik hen til vinduet, og prøvede om jeg kunne skimte lidt af udsigten, medens Alberte fortalte mig hvad hun så. Det var pragtfuldt, et lyst og dejligt rum men en skøn udsigt. Så gik vi over i stuen, men først kom vi forbi loftet. Der stod forskellige ting, jeg lovede mig selv, at her ville jeg gå på opdagelse på et tidspunkt. Så gik vi ind i stuen. Her stod kun min reol, og heroppe sad et par forskræmte katte, Elvis og Mani. Jeg havde deres ”tissekasse” og deres madskåle med op til dem. Steffi fræsede frem og tilbage og snusede. Olde ringede op. Om 10 minutter er der frokost i køkkenet. Vi gav Steffi snor på og gik ud, lukkede døren for kattene så de ikke kunne bryde ud. Alberte, Steffi og mig gik ned og ud. Vi gik rundt udenfor så Steffi kunne snuse og få tisset. Vi havde et stort kødben og det fik hun med ind i bryggerset, hvor hun skal være når jeg er nede eller i byen. Hun tog det pænt, og lagde sig med kødbenet i munden, Alberte og mig gik ud og låste døren.

Vi gik ud i køkkenet, her er en bænk og et bord, og Olde sad der allerede, vi andre satte os også, og Else og Helena satte rugbrød, pålæg og sodavand på bordet. Så her sad vi så, samlet omkring bordet for første gang her, i vores nye hjem. Det var bare så hyggeligt, også selvom vi var meget trætte, fordi vi ikke havde sovet siden klokken 4, så Olde gik ind for at tag en time på øjet, Alberte og mig gik ud, for at gå en tur mere med Steffi, medens Helena og Else kørte tilbage for at hente et flyttelæs til, og resten af kattene.

Vel oppe i min stue, kiggede Alberte og mig på hinanden. Det var hårdt at sidde på gulvet, jeg hentede min dyne og hovedpude, der var kommet med. Alberte hentede sin sovepose, så lagde vi os på gulvet, og her faldt vi hurtigt hen. Steffi lagde sig hos Alberte, Elvis og Mani kom forsigtigt ned fra reolen og lagde sig ved mig. Det var mærkeligt, jeg ”kiggede” mig omkring. Underligt, at tænke på at det her skulle blive min stue. Lidt efter 14. kom Else og Helena med flere af vores ting. Alberte og mig fik gået med Steffi og lukket hende ind i bryggerset sammen med sit kødben, og så var der eftermiddagskaffe. Det trængte vi til, for det var også vågn op kaffe. Så pakkede vi bilen ud. De havde min seng, tv og sofabord med, også kattenes klatre træ var med, men det var skilt af, så det måtte jeg først samle. Også min computer var med. Det værste var at få min seng op, for det er en af dem med motor, og den er tung som et ondt år, men op kom den. Så kørte Else og Helena igen, og vi andre begyndt at kigge lidt i papkasserne.

Efter nogle timer kom Else og Helena tilbage med de sidste katte og det var også dem, som Rosa skulle dele ”værelse” med. Vi lukkede dem ind til hende, og til vores glæde gik det fint, ingen problemer. Vi gik over i stalden og jeg ”så” for første gang hestene stå derinde. Det var dejligt. Det var lækre bokse i forhold til dem vi kom fra. Vi fodre dem og alle kattene, så gav Helena Pizza til os alle sammen og vi sad i det lille lækre køkken og spiste sammen, det var bare dejligt. Så skulle bilen tømmes og nu havde de også min sofa med, samt mine reoler. Sofaen var en jeg havde ”arvet” efter Else fordi de havde fået en anden af vores nevø. Det var svært at få sofaen op. Og ikke mindst ind af døren til stuen. Den sad fast i døren. Helena trak indefra, og Else og mig skubbede udefra, og så lykkedes det, ind kom den. Gad vide om vi kan få den ud igen. PHUHA. :crasy:

Lidt i 19.30 gik vi i stalden for at lukke af hos hestene og kattene. Så gik vi en tur med Steffi og lukkede hende ind i bryggerset igen og sammen så vi Vild med dans, drak god aften kaffe, og så var det tid til at gå en sidste tur med Steffi, og så op i seng. Alberte sov på sofaen i stuen, medens jeg tog Steffi, Mani og Elvis med over i soveværelset. Jeg lå så i min seng, kiggede ud mod lyset fra bilerne, men jeg var så træt at jeg snart faldt i søvn. Nu var der ro på Elvergården, som den gård hedder vi nu bor på. Vi sov alle sammen efter en lang dag, der begyndte med et indbrud, en flytning, at pakke ud, og så til sidst hygge. Nu får vi se hvad fremtiden vil bringe. :D