Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
15 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
10 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
12 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
9 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
9 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
8 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
10 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
9 år siden
Et lille hjerte krydser m...
ingelnielsen
11 år siden
En mission i livet
Salomon
9 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
10 måneder, 22 dage siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Nu er jeg blevet en del af det som jeg troede skulle have haft en ende i går !!

Retten var fyldt til bristepunktet, og vi blev flyttet til en anden sal hvor der var flere stole. De fleste tilskuere var de samme som sidste gang, plus et par nye som bla var Michelles far og hans fætter.
Det var stegene varmt og snart ikke til at få luft, men jeg havde sørget for at tage vand med til Michelle og mig selv.

Den sidste vidne som manglede at udtale sig, kunne ikke bidrage med yderligere oplysninger som retten havde håbet på, samtidig med at noget af det han sagde, var ligeså afvigende som de andre af den sigtes vidner havde udtalt.

Politis anklager havde den samme opfattelse som jeg havde fået sidste gang vi var i retten, og pointerede kraftig, at uanset om Michelles vidner havde haft mulighed for at samstemme deres vidneforklaring, ville det havde været umuligt, da de forskellige havde oplevet hver deres brudstykker af handlingen, idet de ikke befandt sig samme sted på samme tidspunkt.

Der blev en pause hvor vi opholdt os så langt fra modparten som mulig, bla for at undgå kommentar ( og trusler ) som sidste gang, og lod ikke Michelle være alene på noget tidspunkt…

Den tiltalte havde jo lidt i mente fra en prøveløsladelse, plus at retten fandt en gentagende mønster i forhold til tidligere domme, så alt i alt fik han 7 mdr.…

Det faldt ikke i god jord hos den nu dømtes kæreste, som straks råbte op i retten om hvad med dem som hun ( Michelle ) skulle have overfaldet. Dommeres kikkede på hende og hun tav, hvorefter at hun sagde til hendes datter – Hun får tæsk nu !! Bagved hende sad Michelles far, Michelle og jeg.. Jeg kikkede på hendes far for at se om han havde hørt det samme, og det havde han !!
Retten fandt, at idet at det var gentagelse af tidligere handlinger/domme skulle han fortsat være fængslet, og ikke som forsvareren havde lagt op til – Til senere afsoning !!

Da vi gik ud fra salen kom kæresten med yderligere en trussel som var direkte henvendt til Michelle, hvor hun samtidig pegede på hende.

Vi ( hendes far og jeg ) tog fat i Michelle og skyndte ud der fra.. Uden for blev vi hurtig enige om ,at vi ville anmelde hende for trusler. Dels pga. at hun var meget truende og så også pga. de andre trusler som tidl. har fundet sted. Det skal stop nu !!

Da vi stod inde på gården og jeg rystende af arrigskab fik fortalt betjenten om vores anmeldelse, samtykkede Michelle i at også at anmelde dem..

Så nu er jeg også indblandet i sagen….

Jeg kan godt forstå, at hun reagerede over at hendes kæreste fik en dom, men jeg vil ikke acceptere at Michelle skal gå rundt og være bange, at hun har fået beskyttet adr. og at hun knap nok tør at være i hendes lejlighed.

Da vi kom hjem faldt jeg fuldstændig sammen. Varmen og så min intense opmærksomhed på hvad der blev sagt i retten, og så bagefter turen ind på politigården tog fuldstændig luften fra mig. Claus havde ikke været med i retten, men han var sød og lyttende.

Jeg faldt i søvn på sofaen efter at vi havde spist af udmattelse, og vågnede kl. 21.30 og gik ind i seng. Inden da havde jeg ringet til min far og bed om fri i dag. Jeg har brug for at få alle tankerne på plads, at sunde mig lidt, og så kommer svigermor og hendes ven også på gennemrejse senere i dag, så Miss Perfekt vil lige have lidt ordnet her hjemme ;-)

Jeg ved ikke hvad min anmeldelse vil få af konsekvenser for mit erhverv, men det må jeg tage på min kappe . Jeg ønskede, at med dommen blev der sat et punktum for sagen, og at vi så måtte komme videre der fra, men sådan skal det ikke være !!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dommen er publiceret 10/08-2004 08:26 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.