Afvænning, nedtrapning og afgiftning. Alt sammen noget der skal og kan gøres noget ved, og som gerne skulle udmunde sig i et vægttab. Jeg er en lyste, trøste og overspisende kvinde med en BMI på 38. Får medicin for højt kolesterol, og som noget nyt for lav stofskifte! Får direkte og indirekte stikpiller-hvilket ikke er rart. Jeg er ked af det. Ked af at jeg har ladet stå til, men ved også at der er flere faktor i det. De første 10 kg. kom efter Claus kom ind i mit liv, og hans fantastiske evner i køkkenet. De mange andre er kommet i forbindelse med den medicin jeg får, inaktivitet i mine depressive perioder og så mine spisevaner eller uvaner om man vil. Når jeg ikke er depressiv handler mit liv sig om familie, arbejde og sove. I de sidste 3 uger har jeg ikke spist lys brød, chokolade eller pølsehorn når jeg har været på arbejde. Det er da altid en start! Har bevist valgt ikke at følge nogle af de gense slankekure, så som Keto diæten, 5:2 kur, Nuop eller hvad de nu alle sammen hedder. Det skal være noget jeg kan være i og som for mig giver mening. I forbindelse med mine første fravalg har jeg brugt meget tid på at fokusere på den virkelige sult, og ikke lysten. At det er okay at være lidt sulten, og at man behøver ikke at spise et frandsbrød på 2 dage, samt spise en plade marabou på en halv time.
Har set en plakat ved lægen om Syddansk Overvægtsinitiativ på sygehuset. Deres hovedformål handler ikke om at gøre tykke mennesker tynde, men om at gøre syge mennesker raske. Det er også et skridt på vejen. Skal til læge på fredag, og så vil jeg spørge om jeg kan få en henvisning dertil.