Venner mødes og skilles, en indre smerte opstår. Følelser som gennemstrømmer en er mange når venskaber er forbi.
Angsten for ikke at slå til er stor, kan ikke altid give tilbage hvad jeg får i tilgift.
Venner er det bedste jeg elsker alle mine, vil ikke undvære dem fordi de har givet mig indhold i livet.
Da jeg var barn ledte jeg efter firkløvere, for troede at få fik man et ønske opfyldt. Min legekammerat ønskede sig rigdom og ære. Jeg ønskede at blive rask at kunne få lov at leve uden smerte.
Da jeg blev rask ledte jeg stadig efter firkløvere.mit ønske var " at jeg ville opleve kærligheden"
tro mig jeg fik kærligheden at føle 6 år i helvedes forgård.
incest af to brødre + en kammerat.
Men min tro på firkløveren forsvandt ikke.
som voksen ledte jeg stadig. denne gang var mit ønske at finde en far der ville accepter mine børn.
Jeg fandt en mand. viste sig at være som mine brødre,dog denne gang gik det ikke ud over mig men mine børn.
Går lige så stille nu ud og leder videre efter firkløveren
lige netop den der giver mig lykke. Hvad lykken er for mig
Ja at blive så rask igen, at jeg kan nyde mine venner.
Men leder fortvivlet kan ikke finde den og tiden løber stærkt for mig.
Hjertesygdom og mavesår og i tilgift en hjerneblødning.
jeg tænder et lys på mit bord, bare for at minde mig om at der er lys i mørket. Håber ikke at tåren der triller ned af min kind. bliver set af andre end mig selv.
AG
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
tro /håb og ingenting er publiceret
27/06-2001 19:28 af
AGAndersen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.