Jeg er ved at flippe ud over, at jeg er alene hjemme!
Man ved først, hvad man har, når man er væk fra det ikke? Jo, tak! Nu har jeg endelig fattet, at det er rigtig super fantastisk dejligt, at bo på en institution med mange unge mennesker omkring en 24/7, for man undgår at være ensom og at kede sig!

Næste gang jeg tager mig selv i at tænke, ej jeg keder min faktisk lidt, så må jeg lige overveje, hvor heldig jeg er, at jeg har nogle at snakke med hverdag - hele tiden!

Jeg var ude at spise brunch med min mor igen i dag, det er noget af det eneste, vi kan finde ud af sammen, uden vi river hoveder af hinanden, så det gør vi efterhånden ret tit!
Fuck, det var bare en lækker brunch! Den cafe vi går på, har lavet deres brunch om til et tag-selv-bord, så man kan selv vælge blandt et hav af lækkerier; melon, vindruer, franskbrød, rugbrød, the, kaffe, appelsin juice, æble juice, skinker, pølser, æg, bacon, pasta, pandekager, sirup, syltetøj, nutella, smør . . . ALT! Det koster kun 89 kr.! Fuck det er nice!

Bagefter endte jeg med at købe en top! Jeg er bare afhængig af at shoppe, jeg må virkelig prøve, at holde mig væk fra shoppingcentre det næste stykke tid! jeg har ikke så mange penge tilbage - ups!

Jeg havde en pointe med at skrive i dag - hmm, lad mig se, jeg skulle ud med noget! Min far har virkelig gjort mig ked af det igen!

Jeg snakkede med ham forleden dag, fordi jeg skulle fortælle ham, at jeg allerede var kommet ind på gymnasiet, og alt det der! Han lovede, at han ville komme forbi i dag, så vi kunne fejre det osv.

I morges inviterede min mormor og morfar os ud at spise i morgen - et eller andet fint sted, anyways så skulle jeg invitere ham med.
Han sagde nej. Okay, fair nok - I guess.
Et meget kort svar og ingen forklaring, bare NEJ. Ligesom i onsdags, da jeg spurgte, om han kunne komme at hente mig - NEJ.
Så spurgte jeg, om han kunne hente os i dag, når han alligevel skulle forbi, der hvor vi var, før han kom hjem til os.
Nej, det kunne han ikke, han fik gæster.
Okay røv.
Så blev jeg lidt forvirret og spurgte, om han kom i dag.
Nej, han fik jo gæster!

FUCK HAM!
Hvordan kan han love, at han kommer, og så får han et tilbud om, at en eller anden anden kommer på besøg, og så dropper han sin aftale med mig, og hvad?! Han har ikke engang nosserne til at fortælle mig det!?

Alle de gange jeg stod forgæves i kulde og blæst, og ventede på ham i 9. klasse, kommer væltende op! Når vi har en aftale, og han får et andet tilbud, så dropper han mig uden at blinke - og han fortæller mig det aldrig! Så kan jeg vente på ham i evigheder, indtil jeg går trist og ydmyget hjem!

Jeg har ikke lyst til at have en far, når han skal være på den måde!
Jeg ville ønske, at jeg var stærk nok til bare at droppe ham!
Og jeg har virkelig også lyst til at give ham noget af hans egen medicin tilbage, men det er jeg slet ikke stærk nok til overfor ham!

Jeg hader ham, hader ham, hader ham!

Jeg kan ikke engang græde over ham mere, for jeg ved, at han ikke fortjener mine tårer!

Da jeg var yngre, plejede jeg, at drukne mig i fyre for at slippe for, at tænke på ham!
Jeg har virkelig lyst til at kaste mig over Ell, når jeg ser ham igen.
På den anden side, vil jeg helst have sex med ham, fordi han er noget specielt for mig, og ikke fordi min far et røvhul!

Hvad fanden skal jeg gøre ved min far?!

-------------------

Jeg så Rich Kids i biografen i dag. Den har bare fået så dårlige anmeldelser, men de er slet ikke fair.
Jeg er ikke inde i det miljø mere, men jeg var i høj grad, da jeg var 13-15 år gammel - og selvom det handler om gymnasieelever, så var dem, jeg hang ud med dengang også gymnasieelever, og jeg synes, at den giver et godt indblik af den tomhed og det liv man har i den situation.

Det er ikke den helt store replik film, og man får ikke et stærkt forhold til de forskellige personer, men den manglende dybde i følelserne, hører hjemme i filmens miljø!
De flashende, glamourøse og lidt musikvideo-agtige sammenklippede effekter er også til at overkomme.

Alt i alt god nok at bruge tid på, hvis man ikke har andet at bruge sin tid på, og man kan klare en anderledes film om det danske jetset liv.

--------(23.30)--------

Jeg føler mig så alene. Min mor er gået i seng, og jeg sidder helt alene i vores stue - eller hendes stue, det er hendes hus, og jeg er her aldrig!
Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, der var engang, hvor jeg sagtens kunne underholde mig selv, men den evne har jeg bare ikke mere!

Hvornår er et sted ens hjem?
Er det den adresse, der står på ens sygesikringsbevis, for så er dette sted mit hjem?
Er det der, hvor man opholder sig mest?
Så er det på skolen?
Eller er det noget helt andet?

Når jeg er på min skole, kan jeg blive uendeligt træt af at være der! Jeg ønsker en pause, og jeg vil bare hjem, men jeg er aldrig sikker på, hvor mit hjem er!?

Det er vel ikke her mere, men min skole kan bare ikke være mit hjem, for jeg kan ikke klare at være der i længere tid af gangen!

Jeg skrev aftaler i min kalender i dag, og jeg endte med at sidde og kigge ugerne igennem, jeg har tilbage på skolen.
2 uger så skal jeg til London. 1 uge så får jeg besøg af efterskolepigerne :D ½ uge så er der påskeferie.
12 uger til sommerferien. Det virker på en og samme tid overskueligt og så uoverskueligt!

Jeg har allerede klaret 8 uger, og det føles stadigvæk som om, jeg er ved at falde til. Jeg har stadigvæk ikke snakket med alle, og jeg ved ikke, hvem jeg kan stole på, og hvem jeg ikke kan stole på!

Jeg tror også bare alt min tvivl skyldes det med min far. Det knækker mig virkelig hver gang han sårer mig på den måde.
De sår han river i hver gang, er måske lukkede på overfladen, men dybt inde i min sjæl, er de dem der skærer mig mest.

Hvad med til sommer? Hvor skal jeg bo i ferien? Først skal jeg bare ligge fordrukken i et telt til Roskilde Festivalen, bagefter ved jeg det ikke?

Så flytter jeg på kostskole. Er det den helt rigtige beslutning!? Jeg flygter jo bare fra mine problemer, men så kan jeg da komme væk fra det! De vil altid forfølge mig, men hvis jeg får dem på afstand, kan jeg for alvor koncentrere mig om noget andet - foreksempel skolen!

En ny by, en ny skole, et nyt job, en ny omgangskreds, nye fester, nye normer, nye metoder - kan jeg kapere det hele?

Ja, det skal jeg bare kunne! Jeg ER og bliver en vinder, og jeg skal begynde, at tro endnu mere på mig selv igen, for ellers får jeg ikke de 100 % ud af livet, som jeg vil have!