15 år siden

Endnu en dag uden forældre

ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
12 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
11 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 10 måneder siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
8 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Det første og bedste 00
ChrisEQ
11 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
10 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
8 måneder, 17 dage siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
10 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
AT forløb
Coleen
11 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år, 6 måneder siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
10 år siden
Jeg tror satme jeg tør skrive igen i dag.
I går handlede det hele om kærester. Hvad skal det så handle om i dag?
Det eneste jeg har lavet er skole. Det er ikke yderst spændende.
Jeg fik faktisk også løbet med en veninde tidligere. Jeg så lige en anden af mine veninder komme hjem fra løbetur, og så kom jeg i tanke om, at jeg faktisk også burde løbe. Det er ikke så meget for at tabe mig eller sådan - det er mest fordi jeg gerne vil have en sund krop, der kan være velfungerende i mange år endnu.
Jeg fik lokket min veninde med ved at skrive en enkelt sms, det er jo slet ikke så svært, når man lige tager sig sammen og gør noget ved det! Nu skal det så bare blive en god vane. Vi har alligevel også et projekt i idræt, hvor vi skal forbedre vores fysik. Vi skal sætte et mål, og vores mål er at forbedre vores kondital. Den bedste måde vi lige kunne finde frem til var ved at træne kondition med en puls på 170. Så det prøvede vi i dag.
Jeg skal have købt mit eget pulsur så jeg kan måle min egen puls, for selvom jeg løber sammen med en veninde, der har et pulsur, så behøver vores puls jo ikke at være den samme.
Det er bare så hårdt at løbe, jeg tror virkelig jeg må give op, når der kommer en lidt for lang og stejl bakke engang i mellem - men så er det lige pludselig en god kvalitet at være så fandens stædig! Jeg vidste jeg ville kunne bruge det til noget en dag!

Ferien er lige rundt om hjørnet. Det kan godt gå hen at blive lidt kedeligt. Jeg skal hjem på visit ved min mor hele ugen - efter planen i hvert fald, nu må vi se, om det holder.
Jeg har nærmest ikke nogle venner tilbage i den del af Danmark - og dem jeg har er et semester i udlandet eller arbejder, så det bliver nok ikke særlig socialt. Men nogle gange er det vel også meget godt, at have noget tid for sig selv, ikke?
Min kæreste skal arbejde. Jeg kommer til at savne ham, være totalt tøset og skrive til ham hele tiden at jeg saaaaavner ham!
Det er helt fantastisk at have det på den måde - men det ville jeg aldrig indrømme overfor andre end ham (og et par veninder, okay - måske 10 hvis de spørger), men jeg synes det er lidt usselt at være så afhængig af en person. Det er faktisk lidt svært at forklare.

Jeg er lidt bange for at skulle være så længe sammen med min mor. Det var vel i sidste efterår jeg sidst var hjemme på besøg en hel uge i træk.
Jeg elsker hende jo, men nogle gange kan det være lidt svært at huske. Det er som om det er gået op for mig, at hun ikke altid har ret og træffer de rigtige beslutninger selvom hun er min mor. Det er pisse svært ikke at blande sig for meget og virke som om jeg ved alting bedre engang i mellem - for den rolle har jeg overfor mange af mine venner. Ikke fordi jeg nødvendigvis ved bedre end dem, men bare fordi jeg er ret god til at sætte ting i perspektiv og se flere sider af en sag.
Det psykolog-pis jeg kan, som en af mine gode kammerater kalder det, skal jeg ikke fyre af på min mor, for det bringer altså hendes pis i kog.

Det er også derfor hun er uvenner med min far. Selvom de har været skilt i 12 år nu, så er det første gang jeg har opfattet at de er uvenner. De har altid været bedste venner og lavet ting sammen. Nu snakker de slet ikke sammen mere. De blev dødeligt uvenner over penge, da de ville forsøge at købe en lejlighed til mig med forældrekøb. Så fik min far snakket ned til min mor - og så smækkede hun røret på. De har ikke snakket sammen siden. Nu prøver de så begge to at vinde mig. Min far har inviteret mig på en længere ferie til Indien og min mor vil købe mig en lejlighed alene nu.
Måske har de været uvenner før, men så har de bare ikke set mig som så voksen, at jeg skulle blandes ind i det. Det skal jeg i hvert fald nu.
Jeg gider ikke vælge. Jeg elsker dem begge to. Men jeg har dem jo slet ikke i min hverdag, så det er ikke særlig tit jeg tænker på dem, savner dem eller mangler dem.
Det er måske også mit ansvar nu, at vi ser hinanden som familie, men uanset hvor dårlig samvittighed jeg har over det, så rager det mig lidt om jeg ser dem engang i mellem. Jeg klare mig fint uden, og når de så oveni købet skaber problemer som nu, så gider jeg da slet ikke.
Det bliver jo nok bedre en dag!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Endnu en dag uden forældre er publiceret 07/10-2009 22:23 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.