At alle veje bliver omdannet til cykelstier!
Har aftalt med mine forældre at jeg skal starte med kørekort igen, men gider virkeligt ikke. De siger at de osse havde 20-30 timer, men hva fanden skal det hjælpe. Hader bare den dumme bil. Hvis miraklet nogensinde skulle ske og jeg rent faktisk skulle bestå en køreprøve ville jeg alligevel ikke få brugt kortet.
Det da ærgeligt at spilde alle de penge, men når man nu ikke kan li det. Hver gang jeg har været ude og køre er jeg i vildt dårligt humør, og de sidste par uger hvor jeg ikke har kørt har jeg været i godt humør.
Hader bare når folk bliver ved med at spørge til hvornår jeg skal op, os selvom de mener det venligt, så det da nemmere bare at sige man er stoppet og så holder de op med at spørge.
Alle jeg startede sammen med er færdige, og dem i min klasse der begyndte på samme tid med og mig og efter er færdige.
Gider fanme ikke skulle trækkes med det i det næste halve år. Så vil jeg hellere cykle og køre i bus resten af mit liv.

Må heller få sat nogle punktummer i min danske stil, min lærer var hvis ikke helt tilfreds med min kommatering sidste gang.
Inderligt endligt har fået 4 i min sidst afleverede danske stil og 2.g opgave, men det irreterer mig ikke. Sidste år ville det have gjort mig vildt ked af det, men lige nu rager det mig. Tænker sådan lidt, nå hva fanden, skal jo op til eksamen i dansk, skriver da bare et essay der og det er jo først til næste år at 3.g opgaven virkeligt tæller, så kan jeg bare skrive i historie.
Måske er det fordi jeg ikke længere skal have mit karakterblad underskrevet af mine forældre. Ved ikke helt om det er en god udvikling, tror faktisk, selvom det lyder underligt at det er godt. Stresser ikke nær så meget og er i meget bedre humør. Har fået det samme forhold til penge, har kun omkring 30 timers arbejde i den her måned, det var før det jeg havde om ugen. Utroligt hvor rart det er at have dage hvor man ikke skal lave lektier til tre dage frem. Er begyndt at skrive og dyrke motion hver dag.
Det var de punktummer jeg kom fra. måske jeg osse skulle skrive den lidt om. Kalder hovedpersonen en naiv tåbe og lægerne (analyserer Peter Seebergs Patienten) jubelidioter. Desværre er min dansklærer en typisk dansklærer, så må hellere få ændret det til noget i retning af at han finder sin sjæl og det siger bare så meget om det stressede liv vi lever i dag. Dansklærerer har en tendens til ikke at bryde sig om ord som godtroende fjolser.