Jeg er blasè i dag.

Efter flere dage meget varm, rigtig meget varm, det er regner lige nu, og jeg kan se paa regnet der falder derude, og det er ligesom Guds taarer som kommer til at vaaske nogle af mine besvaerligheder og mine frygter...

Og jeg har faaet en stille sekund derude, i det regn, og jeg kunne foele vinden der blaeser, staerk, og jeg kunne taenke paa verden fuldt af lille vidunderlige ting der kommer fra min egen vaesen, lille ting som jeg kan skabe altid at jeg kan forstaa dem.

Jeg takker for regnet.

Jeg har ventet paa flere ting mere, men jeg har at forstaa dem foerst, saa maaske jeg kan aabne arme for dem ogsaa. Og smile paa dem.