Det foeler godt i dag.

Morgen var saa moerke, men dagen blev sig i en braendende eftermiddag.

Der er et trae som er blomstrende og dets blomster, saa rosa og delicate, er ligesom en lille sted af fred og stilhed. Jeg kan se paa denne blaa himmel som er bag efter blomsterne og de er der bare for en stund, men blomsterne er der for mine oejne kigger paa dem eller ikke; de er der selv om jeg kunne ikke se eller forstaa deres smukt og saa kort live.

De har et liv som vil blive sig levende for egen visdom af dem.
Blomsterne ved ikke hvis jeg vil kigger paa dem, eller hvis vil jeg forstaa hver nye blomst som vil vaere der i morgen. Fordi blomsterne er ikke den samme fra i gaar. Ligesom jeg er ikke ogsaa.

Men jeg er godt at jeg kunne kigger paa de rosa blomster som er i dag.

Fordi vi begge, de og jeg, vil blive os klogere og staerkt paa den naeste gang vi moedes, i morgen. :o)