Kære dagbog..Jeg virker mindre glad nu når jeg tænker over det...men det var faktisk dejligt, at få en mail idag.

En mail hvor jeg fik at vide at en havde grint over det jeg sagde..Det er jo alting værd..for jeg kom nu til at huske, hvorfor jeg var blevet til the jester...Det var for at sprede bare et smil vidre til en anden.

At måske hjælpe en anden til at få bare få minutter med lidt glæde. Desflere jeg kunne få til at grine eller smile, i længere tid..jo bedre. for i den tid folk smiler eller griner..er det min lille teori at folk har det bedre..

når jeg nu ikke kunne få kærlighed,..kunne jeg måske få et smil, at varme mig på. hvis det hele lykkes.

Desvære skete der det, at en ødelagde min lyst til at sige noget sjovt..ved at sige at jeg ikke var sjov..måske kunne hun ikke lide min humor..men jeg forsøgte da i det mindste..(en kælling som jeg heldigvis ikke arbejder sammen med mere) :)

Men det gav mig som i eventyrene, en glas splint iøjet. Hvad er the jester uden en vits..uden at kunne sprede sit smil..ingen kærlighed..ingen smil..intet..så var der ikke meget der var noget værd.

Men måske har jeg stadig humor. Måske er iden om et smil ikke tabt inu...

Hygge
The Jester ;)