Bliver helt sur på mig selv, over at jeg ikke kan tage mig sammen til at skrive lidt mere. I marts mødtes jeg med to gamle veninder, som jeg i en lang periode var vildt tæt med. Trekløver blev vi kaldt. En herlig tid, som desværre sluttede alt for brat, og måske også for tidligt. De betyder stadig meget for, men vi ses alt for sjældent. Det slog mig, hvor mange gange, at den ene kunne huske noget de andre ikke kunne. Og jeg følte pludselig at jeg var gået glip af masse, ved det at jeg ikke har været godt til at skrive mine oplevelser ned. Nu vil jeg så prøve at hanke op i mig selv, men vi oplevede nok bare meget mere den gang.
Weekenden var ret stille og rolig. Har jo fri mandag, så jeg brugte den og søndagen på at læse, læse, læse. Det er ufatteligt hvor meget der skal læses allerede. Jeg har mine øjeblikke, fulde af spørgsmål og tvivl. Hvordan skal jeg nogensinde klarer det her? Jeg forstår ikke noget af det jeg sidder og læser, og det har taget mig 10 timer. Håber det bare er endnu et tilfælde af dårlig selvtillid og pessimisme, som jeg plejer at være god til at få frem.
Var også i Arnold Busck for at hente en bog, men de havde selvfølgelig ikke fået den. De ringede dog en time efter jeg kom hjem, at nu kunne jeg hente den. Men der fandt jeg ikke lige energien til at cykle yderligere 12 km. I går var en rigtig hård dag, med mange timer og læsegruppemøde bagefter.
I dag har jeg har fri, og holder lige nu en pause fra læsningen. Og er lidt depri over at en hel dag kan forsvinde så hurtigt, når man sidder med hovedet i en bog.
En anden ting jeg lovede mig selv, var at skrive kortere tekster, fordi det da må gøre det lettere at får skrevet noget mere. Men det har jeg hermed overtrådt, og det er der jo ikke noget at gøre ved. Skal ud og lave and til aftensmad. Og så ellers bare ind og læse videre!

-Berta