Bedst som jeg havde skrevet færdig, og sad og hulkede lidt mere, ringede telefonen.

Det var R...så mærkeligt hun ringer på det tidspunkt jeg har allermest brug for hende. Hun ved ingenting, og der er intet jeg ønsker mere end at fortælle hende det. Men jeg ved at hvis jeg gør, vil hun forlange at jeg skride. Hun vil i hvert fald ikke finde sig i mere, på mine vegne. Der ville ikke gå to timer, før hun stod her med en varevogn - klar til at redde mig fra ham.

Jeg elsker hende for det, og ved jeg altid kan regne med hende. Men jeg kan ikke gøre det, og derfor har det været nemmere ikke at sige noget. Var så tæt på, da hun spurgte "er du træt", fordi jeg svarede telefonen med grådkvalt stemme.

Hun ville bare sige at hun ikke har glemt mig. At hun bare har så travlt at det ikke har kunnet passe, men at jeg er den første hun ringer til, så snart hun har tid til det kan lade sig gøre.

M har skrevet et par gange nu, men jeg kan ikke overskue at tale med ham nu. Han skal ikke vide jeg græder. Så jeg lader som om jeg er faldet i søvn. Kan se ham på messenger, så jeg kan nå at tørre tårerne væk før han kommer hjem.

Ser meget skægt program om swingere...det kan være det kan muntre lidt.