Må hellere få skrevet ned fra gruppen i aften, mens jeg nogenlunde kan huske…
Først lidt fra min "lektie", hvor jeg havde de to sidste dagbøger med - fra d. 4-10 og 13-10, derfor stjernerne..
******
Så begyndte jeg at skrive til sidste gang, men måtte opgive, pga. manglende stemme - ja, ja ku' jo nok skrive, men ikke snakke…
Andreas's fødselsdag - blev forbigået i tavshed fra de fleste…
Ingen i familien ringede, joee min mor; for at tale med pigerne om noget til Andreas, ikke et ord, eller en hilsen på kirkegården, til mig i dagens anledning…………… Og nej, orker sgu ikke selv at sige noget, burde måske, men kan ikke..
Fik nogle hilsener fra pennefolk, og tak for dét, dejligt, selvom de trækker tårer er det langt bedre end at føle ham glemt…
Kæresten kom heldigvis hjem fra Vejle, så vi kørte ud til stenen om aftenen. Det er underligt, men jeg skal bare derud. Står der bare, tænder lys og sætter en lille blomst, og tænker på hvorfor f***** bilen lige sku' ramme stenen når nu der er en kæmpe mark lige ved siden af hvor den bare ku' være trillet ind………
*******
I dag…
Har været på sidste gang på sykurset i formiddags, som sædvanlig har vi ikke tid nok i tre timer - eller ta'r det bare længere tid end forventet ?
tjaee..
I sidste uge fandt jeg ud af, jeg vil ta' videre til Augustenborg på weekendkursus efter ugen på Askov… Det er vist efterhånden en pæn stor sum der er gået op i syning; stof, maskine, arbejdsværelse, kurser…
Er rigtig glad for det hele, - og hader det..
Har jo kun fået mulighed for at sparke alle de penge i det, fordi drengene er DØDE !!
Ellers gik efterårsferien stille og roligt, der var jo kun T og jeg hjemme det meste af ugen..
N hyggede sig i Sverige, og kæresten måtte jo desværre igen-igen til Vejle..
Hvad vi lavede… hmmm så langt rækker min hukommelse ikke lige nu (heller ikke lige nu)… Vi fik købt stof og jeg syede en vest til damen, vist nok ikke helt som forventet, så må i gang igen…
Hvor drengene er/var henne ?
Hele tiden i baggrunden, nogle gange mere end andre…
I dag, nok engang en 23., har de været med på sykursus, og da jeg hørte nogle stå og snakke drengenavne i den anden ende, var jeg lige ved at stikke af - fik lukket af, og holdt tårerne næsten væk, men ÆV..
Ved ikke om det er dem der gør at jeg ka' rende fra det ene til det andet og glemme det første, at jeg er godt i gang med et eller andet, men samtidig langt væk og i gang med en masse andet i tankerne…
Men det er det vel, handler vel igen om koncentration…?
Det var også i sidste uge jeg så noget om en "sorgaften" i Hundige Kirke i morgen aften, har meldt mig til, "bare" for at møde ligestillede, mangler nogle heromkring at tude og snakke med..
Nogle der ved hvad det handler om, som både kan grine og græde, som kan og tør snakke om dem vi har begravet…
Fik også en ideen om at sende en bog rundt til familien og bede dem skrive, tegne, sætte billeder ind, FORTÆLLE mig om deres oplevelser med drengene…………………………………
Så er jeg kommet hjem, og har prøvet at huske få timer baglæns…
Tegning - træt, glad, ked, trist, nervøs/bange, forvirret.
(vi starter hver gang med at farvelægge en tegning, en farve symboliserer en følelse, f.eks. brun for trist og rød for glad)
Nervøs/bange, når kæresten ligger og kører langt - eller kort for den sags skyld..
Hvem får besked, hvornår får jeg besked, af hvem, hvis nu…
Hvad nu - hvis nu…
Det skulle jeg tale med ham om - suk..
Forvirret, alle mine tanker skrevet i "lektien"
Ked og trist, datoen, snart fire år…
Fortæl om den aften og morgen..
Så væltede læsset, det var hårdt, og gjorde forbløffende ondt.
Ja, der er nok noget med et låg der normalt sidder alt for hårdt fast, holder det hele alt for indelukket…
At jeg ikke fik besked før næste morgen, at deres far måtte ringe til os…
At vi bare sov da de døde…………………
Andreas's to timer på skadestuen før operation var stærkt oppe og vende igen, aner ikke hvorfor det pludselig var dét… Men, skulle prøve at læse journalen, tale med dem igen…
Ligeså politirapporten (én fortalte at hun havde fået tilsendt "sin" politirapport ! ???)
Læste min lektie op, det gik sådan nogenlunde rimeligt.
Suk MAC, orker ikke mere nu, husker vist heller ikke mere - der var alt for meget oppe og vende…
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.