Jeg har haft nogle rigtig gode oplevelser i ugen, der nu er gået….

I tirsdags tog jeg toget til Kbh efter arbejde. Jeg skulle derover for at se min svigersøn blive ordineret til præst i Domkirken.
Det hele gik lidt stærkt, da jeg ankom ved 18-tiden …, der var ikke meget tid i overskud inden vi skulle være i Domkirken kl. 19. Jeg nåede lige at få et enkelt stykke pizza og hjælpe Annie med at få Josva klædt om, og så var det af sted.
Inde i Domkirken fandt vi vores pladser, og som pårørende var det helt oppe på forreste række i koret. Annie og jeg sad ved siden af hinanden og Irene og Jonas lige bag os, og Josva – ja han klatrede mellem os, som han havde lyst til.

Jeg kan slet ikke beskrive ceremonien korrekt nok, tror jeg, så det vil jeg afholde mig fra, men blot fortælle, at det hele var meget højtideligt og meget, meget smukt. Aldrig før har jeg set så mange præster forsamlet på ét sted, og da de unge mennesker ( fire i alt) , var blevet ordineret, samledes alle præster om dem med håndspålæggelse, måske kan det kaldes forbøn, - det var meget gribende. På den anden side af Annie, sad hendes svigerfar, der jo har mistet sin kone for nylig. Også han var meget grebet af situationen, og han var bare så stolt af sin søn. På et tidspunkt rakte han, med tårer i øjnene, sin hånd mod mig og sagde ”Nu er han rigtig præst..!” Det var et dejligt øjeblik, og synd at hans kone ikke fik lov at opleve det.

Jeg tog toget hjem igen ved 22-tiden – desværre nåede jeg ikke at være med til den efterfølgende reception i Bispegården, jeg var nødt til at løbe for at nå mit tog. Pyt med det, sagde min svigersøn efterfølgende, det var mere fint end hyggeligt.., men selvfølgelig en del af dagens oplevelse.

Fredag efter arbejdet satte jeg igen næsen mod Kbh – denne gang i min lille sorte bil sammen med Peter. Vi skulle nu over og være flyttemænd for den lille familie, der jo nu skal bo i en præsteboligen ved den kirke, der er deres fremtidige virke. Det gik rigtig godt, flere af deres venner var mødt op også for at slæbe. Jeg var/er dybt imponeret over den skønne lejlighed de nu flytter i inde midt i Kbh. Kæmpestor og nyistandsat – masser af plads at boltre sig på. Men selvfølgelig, måske skal de bo der i mange år og nå at få flere børn, der jo også bliver teenagere en skønne dag – og så er der sikkert ikke spor for meget plads til alle. Jeg tror nu nok, at specielt Annie synes, det er en meget stor omvæltning for dem, og det falder sammen med Josva’s indkøring i vuggestue og hendes egen studieopstart igen efter barsel. Det er jo en ordentlig mundfuld lige på engang, og jeg håber sådan for dem, at det hele kommer til at gå glat så hverdage kan fungere for dem. Heldigvis har de nu masser af gå-på-mod begge to, så det skal nok gå alt sammen…!

Da vi kom hjem igen her til aften, ventede Rune, Birthe og lille Job på os med en kæmpe-gryde risengrød på komfuret. Se det var jo en skøn, skøn modtagelse at få..! Og straks blev jeg trukket herind til computeren, fordi de lige ville vise et billede..! Sikke en overraskelse – et pragtfuldt billede af Birthe med Job i armene og et kæmpesmil hos dem begge..!! Kæreste lille Job, der bare har grædt og grædt så meget i hans korte liv – han er nu nået til at være en lille bevidst fyr, der smiler og kikker interesseret rundt på omverdenen. Selv om jeg var nok så træt efter weekendens flytning m.m., var det bare sådan en god oplevelse at komme hjem til. Jeg kunne sidde med Job i armene længe uden at han blev ked af det, og sådan har det ikke været før - så lige pludselig kunne jeg se på denne weekend også med oplevelsen af to skønne børnebørn. Jeg har tumlet med Josva hele weekenden, og han er jo bare en levende 1-årig (bli’r han på tirsdag), der elsker at lege, synge danse o.s.v. – og nu også oplevelsen af at få en glad Job i armene..!

Tjaa – det er nu slet ikke så ringe at være både mor, svigermor og mormor :O))

Trætte er vi vist begge to nu, både Peter og jeg, så det er snart sengetid. I morgen er det jo arbejdsdag igen..!

Kærligst
Wildrose