Det er noget hammer træls noget det her nede. Men det er også sikkert bare mig igen, som der er noget galt med.
Jeg har nærmest bare lyst til at skide på det hele, også bare forsvinde i den danske samfund.
Jeg er sur og irriteret, og jeg tror ikke rigtig, at jeg kan finde ud af det. Det er jeg hammer træt af.
Der skal ingen ting til, før jeg bliver irriteret for tiden, og jeg er godt gal i skralden.
Jeg er glad for, at jeg har fået en behandler, eller hvad jeg nu skal kalde sådan en, som ikke er helt dum i hovedet. Hende kan jeg i det mindste snakke med. Men i denne her uge er hun væk, det kan også få mit p.. i kog. Det er så noget jeg ikke kan lave om på.
Jeg venter og venter på det skide svar fra min lever biopsi. Jeg hader og være i uvidsheden, så er der lang tid til d. 18. Det kunne være fedt, hvis man bare kunne skrue tiden frem. Men jeg må vidst hellere være realistisk, det andet duer ikke.
Tjo der er mange ting, som ikke lige skal være,som jeg vil have det. Sådan er det nu også i livet, og det må jeg acceptere. Jeg er træt af, at jeg godt ved dit og dat, men jeg kan ikke rigtig selv leve det. Jeg ved ikke om jeg tør. Jeg er skide hamrende bange, og det er svært at tackle.
SKAL jeg virkelig være ked af det, begynde at tude lidt, også bare...
Det er lidt et dilemma for mig, for jeg kender ikke rigtig til at give mig selv lov.
Håber det bliver bedre, for det her er noget sur r...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.