Siden i går har jeg ikke lavet særlig meget, andet end at jeg kom hjem i går fra dagbehandlingen. Jeg havde bestemt mig for, at jeg ikke ville lave noget i går, andet end at passe mig selv, og det gjorde jeg så.
Det eneste jeg lavede, var at jeg tullerede rundt i byen, bare for, at kigge på butikker. Jeg gav mig selv lov til at bruge nogle penge til fiskestænger. Det er ikke fordi de er særlig dyre.
Jeg er så nede ved behandlingen nu, og det er som det plejer at være. Jeg er lidt glad for, at vi kom ud i hallen i dag, for at kunne røre sig lidt, komme ud med nogle agressioner. Så kan det være,at man heller ikke ryger så meget. Jeg skal senere til pige møde, det er jeg lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå. Vi skal lave mad til os selv i aften, så jeg tror, det bliver meget godt. I dag vil jeg heller ikke lave så forfærdelig meget, andet end at tænke på mig selv, det synes jeg, jeg trænger til engang i mellem.
Der er tit, hvor jeg får drikke trang, fordi der er så mange ting, som køre rundt i hovedet. Det er svært at finde ud af, fordi det er ikke lige det, jeg er mest vant til. Jeg har ellers levet på, at drikke på mine følelser, og det er skal jeg stoppe med. Jeg er glad for, at har stoppet med det, men jeg tænker tit, om jeg ikke bare lige kan en enkelt gang, for at få rast lidt ud, bare lige være ligeglad med det helle, bare lige for engangs skyld. Men jeg kan ikke få mig selv til det, fordi jeg ved det kommer til at gå galt, også sidder jeg i det sammme, det har jeg ikke lige lyst til. Mi kæreste er jo også i behandling, og jeg håber også for ham, at han også kan holde skruen lige i vandet. Jeg tænker tit på ham, og jeg savner ham også meget, men der er ikke så llang tid til, så er han hjemme igen. Det lyder til, at han klare det bedre end mig, det kan jeg godt være lidt misundlig over, også fordi, han er væk fra hende jeg ikke rigtig brydder mig om. Der er tit, jeg bare tænke på, at komme væk her fra, så jeg ikke behøves at se på hende, men det kan jeg ikke rigtig byde mig selv. Jeg skal jo alt det her igennem, for at kunne leve et normalt liv. Det har jeg ikke rigtig prøvet, og det vil jeg altså nu.
Der er mange spøgelelser, som skal ud af skabet, som jeg ikke rigtig er god til at snakke om. Jeg kan nu bedre skrive det, selvom det bliver noget være pladder engang imellem, men det er alligevel vigtig, at det bare kommer ud