Hej Alle sammen
Dette er opskriften på hvordan man smider "uønsket gæster " ud.
Ubehagelig måde men særdeles effektiv.
Ingen hemlighed skal det være at Wildrosen og undertegnet skulle til en "ung mands" Peters fødselsdag i Lørdags.
Så Wildrosen kom og hentede mig, alt var fint og jeg havde det så godt, og kunne klare hele verden og bare i hopla,
Vi kom til fest og dejlig fest den var skøn,der var alt hvad man kunne ønske sig at drikke og spise var der ikke nok så var der vand i vandhanen.og en græsplæne
3 timer efter var "bomben" med ilt ved at løbe tør og jeg ville sådan set gerne hjem.
så vi kørte hjem som Wildrosen sagde vi kom sammen så går vi sammen, da jeg forsøgte at overtale hende til at lade mig tage en taxa.
Nå ja Vi kørte hjem og Wildrosen fik besked på at ville hun have kaffe, så var det selvbetjening for jordmoderen havde altså ikke været her.
Vi sad og snakkede og snakkede og snakkede i mange mange timer.
Lige så snart jeg lukkede munden så plaprede hun løs og klokken blev jo efterhånden mange sådan ved 18 tiden blev vi enige med Christoffer om at vi skulle hente pizza og kinesermad.
det gjorde vi. Vi kunne kun komme til at holde et langt stk fra butikkerne
så jeg måtte ud på mine efterhånden store elefantben.
Men glem nu ikke at jeg stadig kunne klare hele verden med venstre hånd på ryggen.
Vi fik maden, kom ned i bilen og kom hjem igen. Så de "kære" naboer havde altså holdt hvor vi ville holde, (og selv om jeg kunne klare hele verden.
så indbefatter det ikke flytning af biler)så vi kom ud på en gåtur igen.
Da vi kom op af trappen. tænkte jeg nu har du sgu forsøgt alt givet hende knusere forsøgt at snakke hende et øre af, men nej nu skulle det være.
jeg bad Wildrosen og Christoffer om et øjebliks ro. som jeg selvføldig udnyttede fuldt ud til at få et kæmpestød fra min pacemaker.
For satan undskyld udtrykket det gjorde så ondt, og jeg var så ked af det.
Wildrosen og Christoffer fik klaret alt omkring at få kaldt hjælp.
Fik Christoffer hentet og klarede alt herhjemme sådan at jeg trygt kunne forlade hjemmet.
Vores mad fik vi ikke og tænk sig jeg fik ikke engang en farvelknuser af Wildrosen. og på en måde er jeg glad for at jeg ikke gjorde fordi jeg ville helst have en på gensyn knuser.
Dette var opskriften på ,hvordan man smider gæster ud ,den er effektiv, men den gør ondt og man kan altså ikke selv styre hvornår ens pacemaker støder.
for kunne man det så stødte min aldrig.
men tænk sig sidst jeg fik stød. den 19.8 02 snakkede jeg med Egon Toft Overlægen på sygehuset, om at få slukket min pacemaker. hvis nu at jeg havde fået den slukket, kunne Wildrosen og Christoffer sidde og se mig dø , hvis de var gået komandovejen via hjemmesygeplejesken.
Hvor er jeg glad for at den ikke blev slukket. Men skal ikke møde Wildrosen på gaden, for så stopper jeg foran hende og siger du skylder mig en på gensynknuser.
Knus til Wildrosen
og Peter
og sidst men så sandelig ikke mindst
min lille helt Christoffer