Øbbening d. 29.05.02

Klokken var 04:30, da jeg parkerede bilen ved vindmøllen, jeg havde bestemt mig samme sted hvor det var lige ved og næsten, ugen før.

Det var næsten vindstille der var kun en meget svag vind fra skiftende retninger. Jeg gik ned langs hegnet, hvor jeg ville sidde, samtidig med at jeg brugte kikkerten flittigt, for det ville være træls, hvis dyrene nu gik ude på marken og så ville se mig, når jeg gik ned af marken.

Da jeg næsten var kommet på plads, så hørte jeg et dyr gø, jeg tog kikkerten op igen og så ned på brakmarken, hvor jeg lige havde set at ”der ingen dyr var” der stod der så to dyr og så op mod mig, sagen var den at jeg lige var gået et stykke uden hegn som baggrund, hvilet jo så betød at jeg dannede silhuet mod himlen Jeg kunne se at det var en buk og en rå og selvfølgelig, havde jeg nær sagt, var det råen der skældte mig ud ”hysteriske kvindemenneske” tænkte jeg mens jeg stille og roligt satte mig i græsset, lagde buen ved siden af mig og håbede på at de ville falde til rå igen. De faldt godt nok til ro igen og lagde sig i græsset, men det var først efter at de var gået over på nabo marken, så jeg sad og tænkte, at så måtte vi jo se hvad der skete.

Kl. 05:45 så jeg et af dyrene begynde at gå i retning vandhullet som var ca. 80 meter fra mig, jeg så at det fejede på nogle syre og vidste så at de var bukken. Han gik stille og roligt mod vandhullet som jo var lige over for mig, på et tidspunkt var han skjult bag nogle træer og buske og jeg tænkte om jeg skulle pürshe mod ham, men bestemte mig til at se hvad han ville, nogle gange vil dyre nemlig gerne over mod det hegn, hvori jeg sad. Han gik ind foran vandhullet, gik lidt rundt og man kunne godt se at det var ham der bestemte i området, han var også en pæn buk med opsats ca. 3-5 cm. Over ørene, efter at have gået rundt i 15 20 min, så lagde han sig ned og lå så der i en ½ time, hvorefter han rejste og stod lidt og nød solens varme stråler, hvorefter han gik om bag hegnet ved vandhullet og jeg så ham ikke mere den morgen.....