19 år siden

et lille stykke himmel

Guldbryllup
Hanna Fink (...
5 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
7 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
8 måneder, 27 dage siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
6 år siden
Tilbage i Danmark
Salomon
9 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
8 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
7 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Er det Ok? Er det i orden? Er jeg nu helt sikker på at jeg gerne må være så glad når jeg nu ellers lige har været så træt af alting..?

:D:D:D:Djaaaa!!

Det er somom jeg bare har brugt for meget tid på alt det sørgelige den sidste tid...nu kan jeg ikke mere...og det føles viiiiiiidUNDerligt..

Cyklede en lang tur igår, faktisk rigtig lang og oooop ad bakke(den dumme af slagsen), til parken. Lagde mig midt i solen, så alle kunne se mig(jeg arbejder på genertheden, og det går faktisk rigtig godt - jeg er stolt af mig selv, har ellers haft store problemer) og læste lidt og hørte fugle og blæst og så på grøn og grøn og mere grøn...det føltes som noget fra den der film, pleasant ville...altså før de der børn kommer og "ødelægger" idyllen...alt virkede son en dejlig film med mig i hovedrollen, hvor alle bilerne deroppe bag hækken bare symboliserede et travlt liv, langt langt væk.

Jeg fik øjenkontakt med mange, vinkede, og smilede...det var skønt bare at lægge sig ned og kigge op i kronen på træet, der var et virvar af filtrede grene og grønne blade og et lille stykke blå himmel...som om det bare ventede på mig...jeg tror nok at jeg rakte hånden ud efter det, som om det kunne plukkes...hehe...man lader sig vel rive med, ikke? :)

Var i sådan et mærkeligt udenfor humør da jeg cyklede hjem, et naturhumør hvor alting bare sker i den hastighed det gør og ingenting gør noget...idag besøgte jeg spontant den flinkeste dame, hun er bare et solmenneske...drak the med hende, og selvom jeg bare er en pige sad vi og snakkede som om jeg faktisk interesserer hende, som om hun faktisk gerne vil forstå mig og lytte...det gjorde mig så glad, og hun fik mig til at love at komme snart igen...

Det gør mig så glad når voksne viser interesse, når man ikke bare er en andens datter eller en elev, men faktisk en person med et liv og en mening :D OOg jeg elsker jo opmærksomhed...

Også en gevaldig optur hver enkelt gang en kommentar herinde er kommet, kritisk eller glad, om det er til det ene eller det andet...det, at nogen er der og nogen orker og gider, er på den ene side uvirkeligt og på den anden side så dejligt og opløftende...ligesom et langt brev eller en mail fra en, man ikke havde forventet ville skrive...

En meget varm og glad godaftenhilsen til folk herinde, sender lidt glæde til alle, har selv masser for øjeblikket <3

Qnuzz

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget et lille stykke himmel er publiceret 01/09-2005 21:44 af vandmand.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.