Hej dagbog, jeg prøver at undertrykke min monster del, selv om den har lyst til konstant at bryde ud. en studie kammerat sagde, at hvis jeg ikke havde været der, så havde han smidt tastaturet og computeren op af vægen i vrede over noget fejl, der gjorde vi skulle begynde igen...mit rolige temperament gjorde det. Jeg sagde til ham, - og her talte mit kølige jeg, - hvad ville du få ud af det? - ville du få mere eller mindre arbejde ud af det? - ville det være produktivt eller ej? - derfor, bevare vi roen. - jeg følte mig selv lidt som om en indre spock talte...ham fra star trek.

også var han glad for, at jeg havde alle notater og screenshot allerede på dropboxen.

anyway, - mit monster er samtidig fyldt med vrede. Vrede over, at jeg har været for god af mig alt for mange gange..og ikke har vist mit monsters fulde styrke. vred over at folk tror, at det må være fordi jeg ikke kan lide mig selv, - og ikke det faktum, at jeg blev mobbet og holdt uden for i 1.-10. og nogle år på handelsskolen, - det faktum, at det stadig ikke er blevet modbevist, at der ikke findes et eneste menneske, der har hjerte nok til elske mig..hvor jeg har det! - og at lægge det op til mig, er som at sige til en tortureret, at det er din egen skyld..verden må tage ansvar for det den skaber.

jeg har stadig ting jeg ikke fik sagt til den indskrænkede heks..jeg engang kalde for ven.og den mest grinagtige, - at blive elsket gør dig ikke lykkelig...nå, - ja da kunne det modbevise noget..og rette meget uret.